Har du erfaring med jord- og kloakarbejde, og trives du med at få planlægning, økonomi og den praktiske udførelse til at hænge sammen? Hos Otto Chrestensen får du ansvar for egne projekter i en familieejet virksomhed, hvor kvalitet og gode kunderelationer er grundlaget for forretningen.
På vegne af Entreprenør Otto Chrestensen A/S i Gram søger Career | a JKS Company en entrepriseleder til virksomhedens anlægsopgaver i Syd- og Sønderjylland.
Otto Chrestensen er en familieejet entreprenørvirksomhed gennem generationer. Fra Arnum ved Gram løser virksomheden anlægsopgaver i Syd- og Sønderjylland – primært i hovedentreprise for kommuner og forsyningsselskaber inden for jord, kloak, vand og spildevand.
Din baggrund kan f.eks. være anlægsstruktør, kloakmester, bygningskonstruktør eller ingeniør. Du kan også have opbygget dine kompetencer gennem praktisk erfaring og ansvar for tilsvarende opgaver. Det afgørende er, at du har relevant erfaring med jord- og kloakarbejde og kan arbejde selvstændigt med projekterne.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk