Har du solid erfaring med lagerarbejde og lyst til at stå for den daglige drift på lageret? Hos TripleCut i Vejle arbejder du med lagerføring, pakning og forsendelse af emner og har samtidig ansvaret for at planlægge og fordele opgaverne i teamet.
På vegne af TripleCut i Vejle søger Career | a JKS Company en lageransvarlig. Sammen med dine kolleger sørger du for, at de producerede emner bliver håndteret med omhu og leveret til kunderne som aftalt.
Om jobbet Om jobbet Som lageransvarlig planlægger og fordeler du opgaverne og deltager selv i det daglige lagerarbejde. Teamet består af dig og en fast lagermedarbejder, mens yderligere to kolleger hjælper til ved behov. Du håndterer de færdige emner fra virksomhedens egen produktion, som enten skal lægges på lager eller klargøres til afsendelse.
Du får blandt andet til opgave at: • Planlægge og fordele lagerets opgaver samt instruere kollegerne • Registrere færdigproducerede emner i Monitor • Pakke og klargøre forsendelser, så emnerne er beskyttet under transport • Sikre korrekt dokumentation og sende relevante papirer og certifikater til kunderne på mail • Koordinere afsendelser og forberede faste ugentlige leverancer, efterhånden som emnerne bliver færdige
Om dig Du har en relevant uddannelse inden for lager og logistik og/eller solid erfaring med lagerarbejde. Du trives med de praktiske opgaver og er klar til at tage ansvar for planlægning, instruktion og opfølgning. Tidligere ledelseserfaring er ikke et krav. Du har sans for orden og arbejder omhyggeligt - også når der er flere opgaver at holde styr på. Du håndterer emnerne med omtanke og sørger for, at både registreringer og dokumentation er i orden.
Derudover lægger TripleCut vægt på, at du: • Har erfaring med Monitor eller et tilsvarende ERP-system • Er vant til at bruge Excel og Word • Har truckcertifikat • Kan prioritere opgaverne og bevare overblikket • Samarbejder godt og kommunikerer tydeligt med kollegerne
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk