Har du teknisk forståelse, hænderne skruet rigtigt på og trives du med en selvstændig og varieret arbejdsdag? Så er det måske dig, vi søger.
Watersystems A/S udvikler, sælger og servicerer produkter til rensning af spildevand. Vi har kunder i hele Danmark og søger nu en ny kollega til vores serviceafdeling.
Dine arbejdsopgaver
Som servicetekniker får du en selvstændig og alsidig hverdag med varierende opgaver, blandt andet:
• Service og vedligeholdelse af minirenseanlæg • Idriftsættelse og opstart af anlæg • Udtagning af vandprøver • Fejlfinding og løsning af tekniske problemstillinger • Telefonisk vejledning af kunder • Digital registrering og dokumentation af dine opgaver
Hvem er du?
Du har erfaring inden for vand og kloak, VVS, el eller et tilsvarende teknisk område. Vi lægger vægt på, at du:
• Har et par års relevant erhvervserfaring • Arbejder selvstændigt, struktureret og omhyggeligt • Er serviceminded og god til kundekontakt • Har kørekort kategori B • Er fortrolig med IT og brug af apps • Truckcertifikat er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
Et spændende og selvstændigt job med frihed under ansvar, en varieret arbejdsdag og gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Du bliver en del af et professionelt team med en uformel omgangstone, hvor vi lægger vægt på kvalitet, samarbejde og god service.
Interesseret?
Send din ansøgning og dit CV til Helle Zinck på hez@watersystems.dk Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe på 81 88 44 18. Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt. Samtaler afholdes løbende.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk