For en af vores kunder i Fredericia/Taulov-området søger JKS 8 dygtige og stabile lagermedarbejdere til et længerevarende vikariat.
Vi søger 4 medarbejdere til daghold og 4 medarbejdere til aftenhold. Du starter med 14 dages grundig oplæring, hvorefter der forventes ca. 8 ugers arbejde.
Du bliver en del af en travl lager- og logistikoperation, hvor der er fokus på struktur, kvalitet og effektivitet. Selvom de praktiske arbejdsopgaver kan være forholdsvis enkle, er der i denne periode højt aktivitetsniveau og stort fokus på, at opgaverne bliver løst korrekt og til tiden.
Om jobbet:
Dine arbejdsopgaver vil være inden for lager og logistik, og kan blandt andet bestå af:
Varehåndtering og øvrige lageropgaver Registrering og opfølgning i WMS (Warehouse Management System) Arbejde med digitale systemer og data Sikring af korrekt håndtering og registrering af varer Samarbejde med kolleger og koordinatorer om den daglige drift
Det er vigtigt, at du allerede har erfaring fra et lagermiljø og har forståelse for WMS og de processer, der er forbundet med moderne lagerdrift.
Til nogle af stillingerne vil der desuden være koordinerende opgaver. Her søger vi kandidater, som er fortrolige med at arbejde med regneark, dashboards, issue tracking-systemer og lignende digitale værktøjer.
Vi søger dig, der:
Har erfaring fra lager, logistik eller en lignende funktion og er vant til at arbejde med WMS eller andre lagerstyringssystemer. Du er IT-vant og har let ved at sætte dig ind i nye systemer og arbejdsgange.
Som person arbejder du struktureret og præcist, og du formår at bevare overblikket, også når der er travlt. Derudover lægger vi stor vægt på, at du er stabil, ansvarsbevidst og fleksibel.
Du skal desuden kunne kommunikere på engelsk, da instruktioner, systemer og en del af kommunikationen på arbejdspladsen foregår på engelsk.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk