767 job i Sønderjylland
767 job i Sønderjylland

Produktions-/lagermedarbejder til Meldgaard A/S

Meldgaard
Syddanmark
6200 Aabenraa
Er du vores nye dygtige medarbejder til Greenline & Hydraulik?

Greenline har et stort udvalg af blæsemidler og blæsemaskiner samt sælger garnet og reservedele til de fleste vandstråleskæremaskiner.

Hydraulik har stor ekspertise – især inden for lastbilhydraulik og vejesystemer til mobilvejning.

Om jobbet
Som lagermedarbejder har du bl.a. følgende arbejdsopgaver:
• Indgå i egen produktion af blæsemidler
• Kørsel med truck, evt. med gummiged
• Lagerpleje, rengøring og diverse reparationsopgaver
• Modtagelse, plukning, pakning, emballering og forsendelse af varer

Om dig
Du har erfaring fra produktion/lager. Det er en fordel, hvis du har teknisk flair med hænder skruet rigtigt på og ikke er bleg for, at finde alternative løsninger på udfordringer.
Derudover forventer vi, at du:
• Har kørekort B og truckcertifikat
• Har erfaring med kørsel af gummiged eller gerne vil lære det
• Trives i en hverdag, hvor sikkerhed har højeste prioritet og er med til at præge de beslutninger, der træffes
• Har overblik og kan sikre, at produktionen fungerer optimalt
• Arbejder selvstændigt og trives med frihed under ansvar
• Har et positivt sind og møder både kollegaer og kunder med en serviceminded indstilling
• Er en holdspiller, som ser løsninger frem for begrænsninger
• Har lyst til at være en del af et team, hvor vi udfordrer vante arbejdsgange
• Er mødestabil
• Grundlæggende IT-kendskab som mail, printere, tablets og Navision

Hos Meldgaard tilbyder vi en spændende og udfordrende stilling, med gode ansættelsesforhold og løn jf. overenskomst. Meldgaard er en familievirksomhed med over 55 års erfaring. Vores omgangstone er åben og uformel, og der er frihed under ansvar med korte kommandoveje.

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte intern salgsassistent
Dan Lehtinen på tlf. 20 33 72 23.
Send din ansøgning via Ansøg senest den 24. juli 2026. Vi behandler ansøgningerne løbende og lukker jobopslaget, når vi har fundet vores nye kollega. Tiltrædelse: hurtigst muligt.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk
Praktisk information
Indrykket: 06 jul 2026
Udløber: 20 jul 2026
Jobtype: Fuldtid
Arbejdsområde: Lager