3047  job i Region Syddanmark

Produktsupporter/Technical writer til gulvvarmeregulering

OJ Electronics A/S
Syddanmark
6400 Sønderborg

Har du nogle års praktisk erfaring som elektriker eller installatør? Og har du arbejdet med gulvvarmeanlæg? Brænder du for et job, hvor du skal gøre teknisk kompliceret stof lettilgængeligt? Så har OJ Electronics et godt job til dig i vores salgssupport team.

Dine opgaver
Supportafdelingen er opdelt efter produktgrupper, således at nogle af dine kolleger er eksperter inden for styringer til gulvvarme og andre er eksperter indenfor HVAC - primært ventilationsområdet. Dine hovedopgaver bliver:
•Skrive teknisk produktdokumentation (instruktioner og manualer) for gulvvarmeregulering
•Teknisk support til kunder, produktchefer og sælgere
•Deltage i udviklingsprojekter.


For at løse disse opgaver er det vigtigt, at du har et positivt drive, er målrettet, kommerciel og serviceminded. Det er en betingelse for succes i jobbet, at du er dygtig til at beskrive tekniske problemstillinger på en letforståelig og pædagogisk måde - både i skrift og tale.


Om dine kompetencer
Din faglige baggrund kan være som elektriker eller el-installatør. Har du også erfaringer med salg og service er det klart en fordel. Du er velformuleret i både skrift og tale på dansk og engelsk. Tysk vil være en fordel. Du trives med mange internationale kontakter og synes, det er spændende at blive inddraget i udviklingen af nye produkter.


Det får du
Du får gode muligheder for at vedligeholde og udvikle dine faglige kompetencer gennem både uddannelse og mange forskelligartede opgaver, der kan sikre, at din dagligdag bliver afvekslende og tilpas udfordrende. Du får et godt arbejdsmiljø, hvor imødekommenhed og samarbejdsvilje spiller en stor rolle, og du kommer gennem et grundigt og meget rost introduktionsprogram for nye medarbejdere. Derved bliver du klædt overordentligt godt på til at tackle de faglige udfordringer. Vores mentorordning og vores personaleforening sikrer, at du også hurtigt lærer dine nye kolleger at kende. Afdelingen er præget af en uformel tone og du vil have stor ind?ydelse på hverdagen.

Processen
Vi afholder løbende samtaler og annoncering stoppes, når vi har den rigtige kandidat.


Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Brian Christensen
Tlf.: 28120498

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt
Indrykket: 15-01-2020 09:05:58
Ansøgningsfrist: 20-02-2020 09:05:00






Praktisk information
Indrykket: 15 jan 2020
Udløber: 20 feb 2020
Jobtype: Fuldtid
Arbejdsområde: Elektroteknik