Vil du stå i spidsen for at lede og videreudvikle en veldrevet og vækstorienteret transportvirksomhed?
Bulk-Transport er en del af Meldgaard Gruppen og disponerer 100-170 biler på dagsbasis.
For nærmere information se her https://bulk-transport.dk/
Jobbet
Bulk-Transport har over årene gennemgået en stærk udvikling, og vi er nået til det stadie, hvor vi ønsker at styrke ledelsen med ansættelse af en dedikeret direktør med ansvar for den daglige drift samt den fortsatte strategiske udvikling og vækst.
Fundamentet er godt – med et stærkt hold af medarbejdere (23 funktionærer og 80 egne chauffører), velfungerende processer, langvarige samarbejdspartnere samt en spændende og bred kundeportefølje.
Som direktør bliver du den, der:
* Skaber struktur, overblik og klare prioriteringer i en virksomhed i hastig vækst
* Sikrer konsekvent eksekvering – også når beslutninger justeres undervejs
* Omsætter ejerens idéer, tempo og ambitioner til konkrete planer, effektive processer og handling
* Tager det overordnede ansvar for drift og organisatorisk stabilitet
* Fungerer som det naturlige bindeled mellem ejer og organisation
Du får reel indflydelse og et bredt mandat.
Om dig
Vi søger en direktør, der kan kombinere stærk ledelse med struktur, eksekvering og forretningsforståelse.
Endvidere forventer vi, at du:
* Har relevant lederuddannelse og solid erfaring fra lederroller – gerne som direktør, CFO, COO eller lignende i ejerledede eller vækstorienterede virksomheder
* Er en tydelig og empatisk leder med høj gennemslagskraft, som evner at skabe overblik, prioritering og fremdrift
* Arbejder struktureret og analytisk og er stærk i eksekvering, beslutningstagning og opfølgning.
* Har solid økonomisk forståelse, er stærk på tal og har erfaring med – eller interesse for – digitalisering og procesoptimering
* Trives i et tæt samarbejde med en intuitiv og entreprenant ejer og kan omsætte idéer og ambitioner til systemer, planer og handling
* Udfordrer respektfuldt – også opad – og fungerer som en stærk og loyal sparringspartner
* Kan skabe organisatorisk ro og struktur uden at kvæle tempo, handlekraft eller kreativitet
* Har en god menneskelig forståelse, er tryg ved komplekse samarbejder og gerne har kendskab til branchens regler
Hos Bulk-Transport A/S er vores omgangstone åben og uformel, og der er frihed under ansvar med korte kommandoveje. Send din ansøgning direkte via linket senest den 31. maj 2026. Har du uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CEO Meldgaard Holding - Johan Nielsen på tlf. 20337319.
Vi behandler ansøgningerne efterhånden, som vi modtager dem, og vi lukker søgningen, når vi har fundet vores nye kollega.