886 job i Sønderjylland
886 job i Sønderjylland

HR Business Partner, Haderslev

Arkil A/S
Syddanmark
6100 Haderslev
Hos Arkil søger vi en HR Business Partner, der trives i spændingsfeltet mellem drift og strategi og motiveres af at skabe sammenhæng mellem mennesker og forretning.

Om rollen
Som HR Business Partner hos Arkil bliver du sparringspartner for ledere og en vigtig del af arbejdet med at understøtte Arkils strategi gennem nærværende og kvalitetsfuldt HR-arbejde.

Du indgår i et HR-team med en anden HR Business Partner, en HR-koordinator og en HR-specialist, hvor I alle refererer direkte til HR-direktøren. I teamet sparrer og samarbejder I om både konkrete sager og udviklingsopgaver.

Din hverdag veksler mellem tilstedeværelse på hovedkontoret i Hammelev og besøg på vores afdelingskontorer rundt i landet. Dertil er der mulighed for hjemmearbejde efter behov. Det giver dig både nærhed til driften og tid til fordybelse.

Du bliver en aktiv del af flere vigtige udviklingsinitiativer, hvor du er med til at skabe struktur, retning og sammenhæng i organisationen. Lige nu arbejder vi blandt andet med implementering af løngennemsigtighedsdirektivet, optimering af MUS-koncept og talentudvikling, afklaring af interne karriereveje samt opbygning af et internt akademi for projektledere.

Du får mulighed for at præge løsningerne i samarbejde med kolleger og ledere – og være med til at sikre, at de fungerer i praksis.

Stillingen er derfor ikke for dig, der primært motiveres af at “arbejde med mennesker”. Den er for dig, der vil arbejde tæt på forretningen og målrettet omsætte Arkils strategi til praksis – og som motiveres af at udvikle organisationen, skabe retning og drive forandringer gennem relationer og høj faglighed.

Dine primære opgaver er:
– Sparring med ledere om organisation, ledelse og medarbejderforhold
– Rekruttering fra annoncering til samtaler og testtilbagemeldinger
– Understøttelse af onboarding, medarbejderengagement og udvikling
– Opbygning og implementering af HR-processer
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk
Praktisk information
Indrykket: 27 apr 2026
Udløber: 17 maj 2026
Jobtype: Fuldtid
Arbejdsområde: Ledelse