899 job i Sønderjylland
899 job i Sønderjylland

Laborant, bioanalytiker ell. lign. i Vejen

JKS
Syddanmark
6600 Vejen
Har du lyst til at tjene lidt ekstra denne sommer og prøve kræfter med laboratoriearbejde – helt uden at have erfaring? Vi søger et par ekstra hænder til et vikariat i perioden fra midt/slut juni til slutningen af juli/august. Du vil arbejde i et laboratorie, der tester vitaminer, og der sørges for grundig oplæring, så du er godt klædt på til opgaverne.

Vi søger sommerferieafløsere til et vikariat hos en virksomhed lidt uden for Vejen. Du bliver en del af et laboratorium, der arbejder med vitamintestning – og du behøver hverken erfaring eller laboratoriebaggrund for at søge. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, lærenem og klar på nye udfordringer.

Hvad går jobbet ud på?

Du kommer til at hjælpe i laboratoriet med rutineprægede analyser og testopgaver, der omhandler vitamintestning. Opgaverne kræver ingen tidligere erfaring – du vil få grundig oplæring og støtte fra erfarne kollegaer.

Arbejdstider

Arbejdet foregår i dagtimerne, og mødetiden afhænger af, hvilke opgaver du får – det kan være fra kl. 6.00, 7.00, 8.00 eller 10.00.

Om dig

Detaljeorienteret, imødekommende og samarbejdsorienteret – du trives i et travlt miljø og har let ved at arbejde selvstændigt.
Selvkørende og ansvarsbevidst – du tager ansvar for dine opgaver og har et godt overblik, så du kan prioritere effektivt.
Nysgerrig og lærenem – du er studerende, måske som laborant, bioanalytiker eller noget natur- eller sundhedsfagligt, men du kan også læse noget helt andet, så længe du er nysgerrig og har lyst til at lære nyt.
Fleksibel – du kan arbejde i hele perioden uden ferie og har mulighed for at tage tidligt eller sene vagter.
Har egen bil eller adgang til transport – virksomheden ligger lidt uden for Vejen, så egen transport er en fordel.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk
Praktisk information
Indrykket: 21 apr 2026
Udløber: 06 jun 2026
Jobtype: Deltid/vikariat
Arbejdsområde: Medicinal og levnedsmiddel