1658 job i Region Syddanmark
1658 job i Region Syddanmark

2 Introduktionsstillinger til intern medicin

Region Syddanmark
Syddanmark
6200 Aabenraa
Vi søger 2 læger til 1-årige introduktionsforløb i afdelingen for Medicinske Sygdomme i Aabenraa. Stillingerne er med tiltrædelsesdato den 1.september 2020 eller efter aftale.

OM STILLINGERNE

Som introduktionslæge hos os vil hovedparten af dit arbejde være centreret omkring udredning og behandling af den medicinske patient i forbindelse med stuegangsfunktionen, ambulatorier og vagtarbejde i Fælles Akut Modtagelse, hvor du vil du vil indgå i et ottemands mellemvagtsrul som medicinsk mellemvagt. Der er medicinsk bagvagt tilstede hele døgnet.

Stuegangsfunktionen er delt op, så seniorlæge og yngre læge arbejder tæt sammen i mindre enheder med 10 patienter. Afdelingen har ambulatoriefunktioner indenfor for geriatri, gastroenterologi og hæmatologi.

Som introduktionslæge vil du opnå bred basisviden indenfor hele det interne medicinske område, idet vi har et tæt fagligt samarbejde med de interne medicinske specialer Geriatri, Hæmatologi, Gastroenterologi og Akut medicin. Vi har et tæt samarbejde med de øvrige medicinske subspecialer i kardiologi og Sønderborg medicinske afdeling.

Der er mulighed for individuel tilrettelæggelse af introstillingen alt efter interesse indenfor afdelingens medicinske specialer. Undervisning og supervision, herunder følgevagter er en naturlig del af forløbet.


OM AFDELINGEN

I marts 2020 flyttede vi til nye lokaler med 47 enestuer fordelt på to etager – en etage til Ældresygdomme og en etage til Mavetarmsygdomme.

Vi holder fælles multidisciplinær morgenkonference med de medicinske specialer, hvilket opretholder den faglige sparring på tværs, og vi har erfaring for at konferencerne er meget givende for vores yngre læger.

Afdeling for Medicinske Sygdomme i Aabenraa er uddannelsessted for læger i hoveduddannelsen i Geriatri, Almen medicin, Reumatologi, og introduktion i intern medicin samt KBU-forløb. Vi er i fuld gang med at opbygge et fagligt stærkt og målrettet gastromedicinsk team med et godt uddannelses- og arbejdsmiljø, som på sigt skal varetage uddannelse af HU-læger i gastroenterologi. Ældresygdomme er et engageret afsnit, hvor tværfaglighed omkring patient og forløb er i højsæde. I afsnittet møder du nogle kompetente tværgående team, som ligger vægt på faglighed, trivsel og arbejdsmiljø. Ældresygdomme har igennem flere år haft gode hovedeuddannelses forløb for kommende geriatere.
Indrykket: 28-04-2020 16:21:21
Ansøgningsfrist: 01-06-2020 23:59:00


Praktisk information
Indrykket: 28 apr 2020
Udløber: 01 jun 2020
Jobtype: Fuldtid
Arbejdsområde: Læge