1410 job i Sønderjylland
1410 job i Sønderjylland

Product Manager/projektleder

Kohberg Bakery Group A/S
Syddanmark
6392 Bolderslev
Vil du være med til at sikre Kohbergs position som en innovativ spiller i forhold til deres professionelle kunder i ind- og udland? Har du stærke evner inden for projektledelse, og kan du drive processen fra ny idé eller kundeforespørgsel gennem alle udviklingens faser frem til den endelige lancering - for efterfølgende at sikre evaluering, vedligeholdelse og eventuel videreudvikling? Så er du måske den nye Product Manager.

’Time for Change’ er navnet på Kohbergs igangværende strategi, og de er på en spændende udviklingsrejse hen mod endnu større internationalisering.

Career | a JKS company søger derfor på vegne af Kohberg lige nu en stærk kommercielt tænkende og struktureret Product Manager til en vigtig del af produktporteføljen, der er i udvikling og vækst.

Som Product Manager samarbejder du tæt med de internationale kunder og får ansvar for udvikling af nye produkter relateret til et stigende antal kundeforespørgsler på eksportmarkedet. Der vil også være udviklingsopgaver relateret til de professionelle danske kunder i Kohbergs Out-of-Home segment (Foodservice, Instore & Convenience).

Du får en bred kontaktflade internt i Kohberg, og det er helt afgørende i netop din rolle, at du er en god kommunikator, der kan skabe stærke relationer og sikre et højt informationsniveau på tværs af alle involverede afdelinger. Du kommer til at løfte en række spændende opgaver og ingen dage er ens.

Dine ansvarsområder vil centrere sig om
Produktansvar, herunder en stor grad af projektledelse i forbindelse med udvikling og optimering af produktporteføljen på eksport, men også til danske kunder i Kohbergs Out-of Home segment.

Du refererer til Kohbergs Marketing & Innovation Director og får base i en afdeling med 12 engagerede kolleger, mens dine samarbejdspartnere vil være på tværs af hele organisationen. Du vil primært arbejde fra kontoret i Bolderslev, der er det største af Kohbergs tre bagerier i Danmark, men der vil også være arbejdsdage på bageriet i Haderslev.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk
Praktisk information
Indrykket: 12 dec 2025
Udløber: 06 feb 2026
Jobtype: Fuldtid
Arbejdsområde: Marketing