1457 job i Sønderjylland
1457 job i Sønderjylland

IT-Supporter med passion for mennesker og teknologi

Meldgaard Miljø A/S
Syddanmark
6200 Aabenraa
Vil du være med til at sikre, at vores IT-løsninger understøtter hele koncernen og gør hverdagen lettere for vores kolleger?

Meldgaard Holding A/S er moderselskabet i koncernen, og her har vi samlet alle stabsfunktioner. Dette gør, at vi samler viden og sikrer professionalisme, ens retningslinjer og den rette Meldgaard-ånd, som går på tværs i organisationen. For datterselskaberne betyder det, at de kan have fokus på det, de er allerbedst til, nemlig driften og kunderne. Kvalitet, service og økonomisk forståelse er tre vigtige nøgleord, som vores medarbejdere altid stræber efter.

IT spiller en central rolle i at få forretningen til at fungere effektivt – og som IT-supporter bliver du en vigtig del af det team, der sørger for, at teknologien spiller og brugerne får den hjælp, de har brug for.

Om jobbet
Du bliver en del af vores interne IT-team på 8 personer, hvor vi sammen supporterer hele koncernen. Vi arbejder tæt sammen, deler viden og har fokus på både drift og udvikling. Du får en alsidig hverdag med både hands-on support og mulighed for at bidrage til spændende IT-projekter.

Dine opgaver vil bl.a. være:
• Daglig support af brugere, pc’er, printere, mobile enheder og applikationer
• Deltagelse i og evt. ledelse af mindre IT-projekter
• Dokumentation og udarbejdelse af brugervejledninger
• Ad-hoc opgaver og fejlsøgning

Om dig
Du har en relevant IT-uddannelse og minimum 1 års erfaring med IT-support – men vigtigst er din lyst til at lære og hjælpe andre.

Vi forestiller os, at du:
• Er serviceminded, struktureret og har et godt overblik
• Har erfaring med Microsofts klient- og servermiljøer, netværk og firewall
• Har kendskab til eller lyst til at lære SharePoint
• Er god til at kommunikere med brugere og afstemme forventninger
• Har et positivt mind-set og bidrager til den gode stemning i teamet

Vi tilbyder
Hos Meldgaard får du en spændende og udfordrende stilling i en velkonsolideret familievirksomhed med gode løn- og ansættelsesforhold. Vores omgangstone er åben og uformel, og der er frihed under ansvar med korte kommandoveje. Vi kan også tilbyde personalegoder såsom kantine, fitness, efteruddannelse m.m.

Send din ansøgning via Ansøg senest den 16. november 2025. Vi behandler ansøgninger efterhånden, som vi modtager dem og lukker søgningen, når vi har fundet den rette. Har du spørgsmål, så ring til os på 74 33 72 00.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk
Praktisk information
Indrykket: 24 okt 2025
Udløber: 16 nov 2025
Jobtype: Fuldtid
Arbejdsområde: IT-drift og support