2179 job i Sønderjylland
2179 job i Sønderjylland

Kvalitetstekniker til Kohberg Bakery Group

Kohberg Bakery Group
Syddanmark
6392 Bolderslev
Brænder du for fødevaresikkerhed, kvalitet og laboratoriearbejde? Har du lyst til at blive en del af et stærkt kvalitetsteam i en spændende virksomhed? Så er du måske vores nye kollega.

Career | a JKS company søger på vegne af Kohberg Bakery Group A/S en barselsvikar som kvalitetstekniker til vores afdeling.

Om jobbet
Som kvalitetstekniker vil du indgå i kvalitetsafdelingen, hvor du får en alsidig og vigtig rolle i den daglige kvalitetskontrol og kvalitetssikring. Dine opgaver vil spænde bredt og give dig mulighed for at arbejde både praktisk og administrativt.

I kvalitetsafdelingen løftes der i flok og er et tæt samarbejde omkring opretholdelse og videreudvikling af kvalitetsniveauet hos Kohberg Bakery Group.

Du vil blandt andet komme til at arbejde med:

Analyser og aflæsning af mikrobiologiske prøver
Udførelse af kimfaldsanalyser og holdbarhedsaflæsninger
Kalibrering og vedligeholdelse af måleudstyr
Inspektioner og rengøringskontroller i produktionen
Oprettelse og håndtering af prøver til eksterne laboratorier
Dokumentation, rapportering og opfølgning på afvigelser og reklamationer
Skadedyrsbekæmpelse
Kvalitetsstyring og opgaver relateret til IPW
Indkøb af materialer til laboratorieopgaver

Derudover vil du kunne bidrage med viden og erfaring i arbejdet med standarder som BRC eller andre fødevaresikkerhedsstandarder. Har du erfaring som intern auditor, er det en fordel – men ikke et krav.

Din profil
Vi forventer, at du har erfaring med fødevarer og/eller laboratoriearbejde og har en grundlæggende forståelse for kvalitetsstyring. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til Excel og IPW, samt tidligere har arbejdet med analyser og fødevaresikkerhed.

Som person er du struktureret og grundig med sans for detaljen. Du er vant til at arbejde selvstændigt, men trives også i samarbejdet med kolleger. Du tager ansvar for dine opgaver, og du har lyst til at bidrage til et velfungerende og engageret team.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk
Praktisk information
Indrykket: 23 maj 2025
Udløber: 16 jul 2025
Jobtype: Deltid/vikariat
Arbejdsområde: Nærings- og nydelsesmiddel