1376 job i Sønderjylland
1376 job i Sønderjylland

Produktionschef til broer og betonrenovering

Arkil A/S
Syddanmark
6500 Vojens
Er du i stand til at sætte retning og styre en ambitiøs projektorganisation? Så er det måske dig, vi søger?

Vores nuværende chef har fået andre opgaver i afdelingen. Vi søger derfor en produktionschef, hvor vi tilbyder et spændende job i en virksomhed, hvor vi med decentral ledelse har vide rammer for, at få hverdagen til at fungere. Som vores nye produktionschef er du drevet af mulighederne for at sætte dit præg på projekterne og medvirke til at udvikle afdelingens medarbejdere og aktiviteter, inden for broer & betonrenovering.

Vi tilbyder en ledelsesmæssig spændende rolle i en velfungerende afdeling, med ledelsesansvar for 14 funktionærer og et varierende antal timelønnede og med direkte reference til Divisionsdirektøren


DIN OPGAVE

Du skal lede og udvikle vores udførende projektorganisation med egenproduktion af brobygning og in situ betonkonstruktioner samt bro- og betonrenoveringsopgaver, som udføres af egne medarbejdere og med eget materiel.

Du skal sammen med afdelingens kompetente medarbejdere sikre gennemførelsen af markante og omfattende konstruktioner, hvor hovedvægten er statslige, offentlige og kommunale bygherrer. Projekterne er både hoved- og fagentrepriser, udført i et projektsamarbejde med bygherrer og underentreprenører.

Du skal udøve et godt købmandskab, hvor du er god til at vurdere hvordan projektøkonomien skal styres. Du har kompetencer og interesse og forståelsen for efterlevelsen af entreprisekontrakter og underentreprisens gennemførelse.


DIN ROLLE SOM LEDER

Du har dit ledelsesmæssige kompas på plads og forståelse for at eksekvere strategi og evner at bidrage til at udvide og udvikle afdelingens aktiviteter i Danmark.

Du har evnen til at gå forrest og være handlingsorienteret og du bliver hurtigt dine medarbejderes foretrukne sparringspartner

Du har en høj faglighed og stærke forhandlingsevner, forståelse for drift og koordinering af medarbejder- og projektsammensætningen sådan at du sikrer at Arkils forretningsprocesser er implementeret.

Du opnår succes når dine medarbejdere trives og lykkedes med deres opgaver i organisationen. Dine kolleger er ikke altid på det samme kontor som dig, så distanceledelse er en del af din hverdag.

Du er empatisk og sætter en ære i at samle din afdeling så I sammen kan bibeholde Arkils markedsposition og skabe et motiverende arbejdsklima, hvor alle har lyst til at yde deres bedste.

Du har god energi og du fremstår proaktiv, og har evnen til at være på forkant med udviklingen. Du ser muligheder i stedet for begrænsninger, og du er god til at få samarbejdet også i interne tværgående projekter til at fungere optimalt.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk
Praktisk information
Indrykket: 30 nov 2024
Udløber: 13 dec 2024
Jobtype: Fuldtid
Arbejdsområde: Ledelse inden for ingeniør og teknik