1567 job i Sønderjylland
1567 job i Sønderjylland

Maskinfører/maskinoperatør til mobile sorteringsanlæg i Europa

Meldgaard Miljø A/S
Syddanmark
6200 Aabenraa
Er du vores kommende maskinfører/maskinoperatør?

Meldgaard Recycling A/S er verdensførende indenfor mobil slagge sortering, og vi har stort fokus på udvikling indenfor området. Vi arbejder inden for et nicheområde, som vi er allerbedst til, nemlig sortering af slagge i Danmark, Norge, Sverige, UK, Portugal, Tjekkiet, mv.

Vi har opbygget en knowhow og teknologi, der gør, at vi er markedsledende inden for sortering af slagger fra kraftvarmeværkerne. I Kolding har vi en metaloparbejdningsfabrik, der sorterer metallerne fra slaggen op i fraktioner som aluminium og kobber, der leveres til smelteværker.
Jobbet som maskinfører/maskinoperatør foregår på et mobilt sorteringsanlæg der består af 3-4 sorteringsenheder med tilhørende udstyr. Din dagligdag vil bestå af kørsel med gummiged og gravemaskine, samt løbende rengøring, vedligehold og reparation af de mobile sorteringsmaskiner. Du hjælper også med nedtagning og opstilling af maskiner og anlæg. Du er produktionsorienteret og er ikke bange for at blive udfordret. Du er nysgerrig på teknik og ikke bange for at tage fat og lære nyt og blive lidt beskidt.
Du skal være indstillet på at ligge ude, og der vil være en del rejseaktivitet, Europa er din nye arbejdsplads. Udeperioden aftales individuelt. Vi sørger for bolig i umiddelbar nærhed af arbejdsstedet.
Du kommer til at arbejde i et hold på 2-3 medarbejdere og vil få en grundig oplæring. Du bliver en del af en afdeling med ca. 50 medarbejdere, hvor vi lægger stor vægt på at have en god arbejdsdag sammen med gode kollegaer, der hjælper hinanden med det daglige arbejde.

Du har en baggrund som maskinfører, mekaniker, knusehold, landbrug eller lignende. Det er dog vigtigt, at du har erfaring med kørsel af gummiged og gravemaskine. Du har interesse og god forståelse for teknik samt maskiner og deres funktion. Dine hænder er godt skruet på, og du har teknisk snilde. Du elsker nye udfordringer, vil gerne lære nyt og er en fighter af natur. Du tager ejerskab i dit job, og brænder for at gøre en forskel.

Det er samtidig vigtigt at du:
• Kan arbejde selvstændigt
• Er fleksibel og kan ligge ude efter behov
• Vedligehold og reparationer er naturligt for dig
• Er du en god teamplayer
• Har godt humør som du deler med kollegaer og vores kunder
• Tager sikkerhed seriøst og har en god ordenssans

Hos Meldgaard kan vi tilbyde en spændende og udfordrende stilling med gode løn- og
ansættelsesforhold i en velkonsolideret familievirksomhed med over 50 års erfaring. Vores omgangstone er åben og uformel, og der er frihed under ansvar med korte kommandoveje.
Har du uddybende spørgsmål til stillingen, så kontakt Operations Manager Mette Busk på tlf. 2033 7232 eller send din ansøgning via linket senest den 25. august 2024. Vi behandler ansøgningerne efterhånden, som vi modtager dem, og vi lukker søgningen, når vi har fundet vores nye kollega. Tiltrædelse snarest muligt.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk
Praktisk information
Indrykket: 31 jul 2024
Udløber: 25 aug 2024
Jobtype: Fuldtid
Arbejdsområde: Transport