1914 job i Sønderjylland
1914 job i Sønderjylland

Maskinfører til miljøcenter Kolding

Meldgaard Miljø A/S
Syddanmark
6000 Kolding
Meldgaard har i mange år sorteret og håndteret affald, jord og genbrugsprodukter. I dag har vi miljøcentre/modtageanlæg i bl.a. Kolding, Klintholm, Herning og posesortering i Aalborg.
Afdelingerne har været igennem en kraftig udvikling med masser af nye aktiviteter i en spændende branche.

Hovedaktiviteterne på pladserne er håndtering af jord, have/park affald, organisk affald og øvrige affaldsfraktioner, der kommer ind på de forskellige pladser.
Vi har en uformel omgangstone med gensidig respekt for hinanden og har med udgangspunkt fra kontoret i Kolding tæt kontakt med alle modtageanlæg samt vores hovedkontor i Aabenraa. Vi er et stærkt team med en ambition om at have tilfredse kunder og levere kvalitet hver gang.

Jobbet
Vi søger en maskinfører til vores miljøcenter i Kolding.
Du vil komme til at beskæftige dig med kørsel af maskiner (gummiged, traktor m.m), drift og vedligeholdelse af plads, maskiner samt alle forefaldende opgaver. Disse opgaver løses i samarbejde med driftslederen, samt dine kommende kollegaer.
Stillingen er på 37 timer, og arbejdstiden vil ligge mellem kl. 7 – 16.
Du vil blive en del af et lille team, hvor vi er hurtige til at træffe beslutninger og få opgaverne løst.

Om dig
Du har interesse og god forståelse for teknik samt maskiner og deres funktion. Dine hænder er skruet godt på, og du har erfaring med kørsel af entreprenør- eller landbrugsmaskiner. Du elsker nye udfordringer, er omstillingsparat, vil gerne lære nyt og er en fighter af natur. Du tager ejerskab i dit job og brænder for at gøre en forskel.
Det er samtidig vigtigt at du:
• Har kørekort kategori B – og også gerne kategori C
• Kan arbejde selvstændigt og samtidig er en god teamplayer
• Har godt humør
• Er fleksibel

Hos Meldgaard kan vi tilbyde en spændende og udfordrende stilling med gode løn- og ansættelsesforhold i en velkonsolideret familievirksomhed med over 50 års erfaring. Vores omgangstone er åben og uformel, og der er frihed under ansvar med korte kommandoveje.

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Connie Westphal på tlf. 52 18 71 23.

Eller send os din ansøgning via Søg stillingen senest den 28. april 2024.
Vi indkalder løbende til samtaler og afslutter processen når den rette kandidat er fundet. Tiltrædelse hurtigst muligt.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk
Praktisk information
Indrykket: 08 apr 2024
Udløber: 28 apr 2024
Jobtype: Fuldtid
Arbejdsområde: Industriel produktion