2128 job i Sønderjylland
2128 job i Sønderjylland

Fugttekniker

Midtfyns Totalservice
Fyn
5750 Ringe
Grundet stigende aktivitet, søger Midtfyns Totalservice en fugttekniker, tømrer eller en medarbejder med anden byggeteknisk uddannelse, med mod på at blive lært op til tekniker.

Som fugttekniker rykker du ud til forsikringskunder, boligforeninger og erhvervskunder, som har haft en vandskade i forbindelse med f.eks. et sprunget vandrør, brand eller skybrud – og der skal handles hurtigt.


Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

Besigtigelse og vurdering af skadeomfang og igangsætning af nødvendige tiltag såsom fugtmåling og affugtning
Udarbejdelse af dokumentation i form af fugtrapport, plantegning samt tilbud
Kundekontakt og orientering, samt indrapportering i ScalePoint
Udtagning af skimmelprøver
Du er projektleder på dine sager og sørger for, at de bliver løst og afsluttet succesfuldt
Du koordinerer efterfølgende reetableringsopgaver på tværs af håndværkerafdelingen i firmaet


Personprofil:

Du har en byggeteknisk uddannelse – erfaring i jobbet er ikke et krav
Du har byggeteknisk indsigt – specielt i forhold til konstruktioners opbygning
Du har god IT-forståelse
Du har flair for både skriftlig og mundtlig kommunikation
Du kan håndtere hektiske situationer og holde hovedet koldt med mange deadlines
Du arbejder målrettet, struktureret og selvstændigt
Du er kundeorienteret og opleves også sådan
Du har en fleksibel indstilling, der gør, at opgaven udføres, når den er der
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk
Praktisk information
Indrykket: 05 mar 2024
Udløber: 30 mar 2024
Jobtype: Fuldtid
Arbejdsområde: Blik og rør