2148 job i Sønderjylland
2148 job i Sønderjylland

Trainee med speciale i administration

LINAK A/S
Syddanmark
6400 Sønderborg
Det her er din mulighed for at starte din karriere i en succesfuld international virksomhed, som konstant er under udvikling! Som trainee inden for administration hos LINAK får du en enestående chance for at få dig en 2-årig uddannelse, hvor der er fokus på din faglige og personlige udvikling. Du får muligheden for at afprøve og udvikle dine kompetencer med dygtige og engagerede kolleger på tværs af organisationen.

Har du lysten og viljen til at lære, så er LINAK klar til at støtte dig, når du starter din karriere som trainee med speciale i administration.

Sammen med dig vil vi sammensætte et forløb, hvor du får et selvstændigt ansvar, og hvor du i de forskellige afdelinger kommer igennem følgende arbejdsopgaver:


Customer Service

Ansvar for ordrebehandling til datterselskaber globalt
Koordinere ændringer af ønsker fra datterselskaber og kunder
Validere forecast, udarbejde salgspriser og oprette nye varenumre


Disponering og Planlægning

Ansvar for udvalgte leverandører i ind- og udland
Afgive indkøbsordrer
Rykke for leverancer og forespørgsel om ændringer
Udsende forecast til leverandører
Produktionsplanlægning
Planlægge produktionsordrer, kapacitet- og materialevurdering

Du vil også få indsigt i, hvad vi laver i HR – herunder eksempelvis kursuskoordinering, rekruttering, persondatahåndtering, messeplanlægning samt diverse employer branding aktiviteter. Derudover får du i Shipping indblik i, hvordan LINAK håndterer sit vareflow, og i Økonomi bliver du introduceret til både vores kreditor- og debitorafdeling for at få en bredere forståelse af virksomheden.


Vi leder efter dig som:

har lysten og viljen til at lære nyt
er positiv, imødekommende og kan lide at kommunikere med andre mennesker
er fleksibel og har gå-på-mod
brænder for at skabe struktur og er god til at bevare overblikket
er robust og trives i en til tider travl og hektisk hverdag
er god til at samarbejde, men også kan arbejde selvstændigt
taler både dansk og engelsk på et højt niveau
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk
Praktisk information
Indrykket: 06 feb 2024
Udløber: 20 feb 2025
Jobtype: Elev, Trainee & Lærling
Arbejdsområde: Indkøb