1796 job i Sønderjylland
1796 job i Sønderjylland

Controller

Meldgaard Miljø A/S
Syddanmark
6200 Aabenraa
Vi søger en dygtig kollega, der vil få ansvaret for opgaver inden for interne regnskaber, rapportering af nøgletal & KPI’er samt diverse projektopgaver

Meldgaard Recycling A/S har i 20 år sorteret slagger og gjort det til et renere produkt, som kan genbruges under veje og bygninger. Ud over Danmark, så har Meldgaard Recycling A/S i dag anlæg flere steder i Europa, UK og USA. Vi har opbygget en knowhow og teknologi, som gør, at vi er markedsførende inden for sortering af slagger fra kraftvarmeværkerne. Og derudover har vi stor erfaring med, og ekspertise inden for oparbejdning af metaller, således at disse efter oparbejdning kan leveres til smelterierne til videre genbrug.

Jobbet
Vil være med base på vores kontor i Aabenraa, hvor du i tæt samarbejde med vores nuværende controller, CEO og øvrige kollegaer, får medansvaret for alt der har med tal at gøre. Du vil blive ansvarlig for at sikre forståelse og transparens for processerne i hele forretningen – dette vil bl.a. ske gennem interne data, cost-analyser og interne regnskaber.

Der vil endvidere være tale om følgende spændende arbejdsområder:
• Håndtering & analyse af produktionsdata
• Udarbejdelse og vedligeholdelse af costdrivers
• Sparringspartner til produktion & salg
• Rapportering af drift- & økonomianalyser
• Controlling af forskellige data, kvalitets- og miljømål
• Måneds- & årsregnskab samt udarbejdelse og opfølgning på budget

Om dig
Den person vi søger, har en længerevarende uddannelse inden for controlling, økonomistyring eller finansiering.
Erfaring er ikke et must, men der skal være stor interesse for at lære noget nyt og være en del af en rivende udvikling.

Det er vigtigt at du:
• Er superbruger i Excel og har gode IT kundskaber
• Gerne erfaring med Power Query/PowerBi
• Gerne erfaring med ”data mining”/data analyse (trends og sammenhæng)
• Er god til at formulere dig skriftligt på dansk og engelsk
• Har en god forretningsforståelse og analytisk sans
• Kan arbejde struktureret og bevare overblikket
• Kan tænke i helheder og processer

Hos Meldgaard kan vi tilbyde en spændende og udfordrende stilling med gode løn- og ansættelsesforhold i en velkonsolideret familievirksomhed med over 50 års erfaring. Vores omgangstone er åben og uformel, og der er frihed under ansvar med korte kommandoveje.

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte analysechef Andreas Holbech på tlf. 2033 7397/CEO Jacob Chr. Nielsen på tlf. 2033 7203 eller send os din ansøgning via linket senest den 19. februar 2024. Vi behandler ansøgningerne efterhånden, som vi modtager dem, og vi lukker søgningen, når vi har fundet vores nye kollega.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk
Praktisk information
Indrykket: 24 jan 2024
Udløber: 19 feb 2024
Jobtype: Fuldtid
Arbejdsområde: Økonomi og regnskab