1656 job i Sønderjylland 139 job i dette område
1656 job i Sønderjylland 139 job i dette område

Salgskoordinator til Rul-let

Abena A/S
Syddanmark
6200 Aabenraa


Du er god til tal, og arbejder struktureret, mens du sikrer, at kunderne føler sig godt serviceret. Er du derudover i stand til at håndtere flere forskellige opgaver på samme tid, er det måske dig, vi mangler.

Rul-let med ca. 50 medarbejdere fremstiller emballage til madvarer, som bl.a. sælges i dagligvarebutikker og industrikøkkener både i Danmark og internationalt. Rul-let har produktion i Åbenrå med 14 produktionslinjer og ca. 300 færdigvarenumre.

Hos os er kunden altid i fokus

Hvis du er den salgskoordinator, vi leder efter, bliver du den primære kontakt for ABENAs danske retail forretning samt vores garant for korrekte priser og optimal kundepleje. Du kommer til at referere til direktøren.

Som salgskoordinator løser du opgaver, hvor du bl.a.:
• beregner priser og sætter dig ind i dele af kontraktmaterialet
• opretter nye varer og følger varen hele vejen til produktion
• besvarer kundeforespørgsler og håndterer produktrelaterede spørgsmål
• sørger for fremstilling af vareprøver
• er ansvarlig for at produktdata er korrekte
• i særtilfælde bistår produktionsteamet med produktionsplanen

For at lykkes i jobbet arbejder du selvstændigt og formår at drive dine opgaver fremad med grundighed og kvalitet, samtidig med at du hele tiden har detaljer og deadlines for øje.

Grundighed, ansvar og drive er dine spidskompetencer
Du kommer formodentlig med en videregående økonomisk uddannelse og derudover har du gerne et par års erfaring fra en lignende stilling, hvor du har beskæftiget dig med kalkulationer, systematiseringer, koordinering og/eller andre administrative opgaver.

Derudover forventer vi, at du…
• er i stand til at træffe egne beslutninger
• har et godt overblik og har drive
• kan arbejde både selvstændigt og som bindeled mellem afdelinger og kolleger
• mestrer de mest almindelige Office programmer - gode excel kundskaber er en fordel
• er velformuleret på dansk og engelsk i både skrift og tale, herudover er tysk et ekstra plus

Da vi hylder optimeringer og selvstændighed i opgaveløsningen, er dine idéer altid velkomne, og du kan selv være med til at forme rammerne i jobbet.
I Rul-let er nøgleordene tillid, retfærdighed og samarbejde, så du kan naturligt identificere dig med dem og bidrage på en positiv og engageret måde.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk
Praktisk information
Indrykket: 23 okt 2023
Udløber: 30 nov 2023
Jobtype: Fuldtid
Arbejdsområde: Salg