Elsker du at sørge for, at der er rent? Har du overblik og sans for detaljen?
Så kan det være dig, vi mangler her på vores skønne gods.
Vi søger en person, som har et hjerte, der banker for service og rengøring. En der har erfaring med professionel rengøring, men som heller ikke er bange for at afløse i receptionen. Hverdagene er omskiftelige og man skal trives med, at der er mange bolde i luften.
Elsker du at sørge for, at der er rent? Har du overblik og sans for detaljen?
Så kan det være dig, vi mangler her på vores skønne gods.
Arbejdsbeskrivelse
Du vil i samarbejde med teamlederen for reception og rengøring stå for, at rengøringen på Sandbjerg kører som den skal. Ud over at du selv står for en del af den daglige rengøring, så hjælper du også teamlederen med at have en finger på pulsen omkring, hvad der sker ude i bygningerne. Ud over selve rengøringen vil du være behjælpelig med at klargøre mødelokaler inden gæsterne ankommer, fx tænde pc og projektor, samt hjælpe med at passe receptionen, når teamlederen ikke er til stede. Det er derfor vigtigt, at du er fortrolig med teknisk udstyr og kundeservice. Der vil være en fast rutine hver morgen, og efterfølgende afhænger dagens opgaver af aktiviteten i huset.
Vi tilbyder
25 timers fastansættelse, hvor der i travle perioder vil være mulighed for at fortsætte sin arbejdsdag som timelønnet. Vi prioriterer kandidater, som ønsker at arbejde mere end de faste 25 timer, da vi ofte har behovet. Timerne vil primært være i hverdagene, men der kan forekomme weekendarbejde.
Ansøgning
Ansøgning med billede og cv eller spørgsmål sendes på mail til teamleder for reception og rengøring Pernille Petersen: reception@sandbjerg.dk.
Vi vil se frem til at høre fra dig !
.
Om Sandbjerg Gods
Sandbjerg Gods er et møde- og konferencecenter, der er ejet af Aarhus Universitets Forskningsfond. Stedet ligger i naturskønne omgivelser lige ud til Alssund. Gæsterne kommer både fra Aarhus Universitet og en lang række lokale, nationale og internationale organisationer. Vi har op mod 9.000 overnatninger om året, og dertil kommer en lang række af endagsmøder og andre aktiviteter på godset – eksempelvis bryllupper og foredrag med forudgående spisning. Vi har i perioden september 2021 til marts 2023 bygget om og istandsat vores 75 værelser. Stedet rummer alt fra gamle palæbygninger, bindingsværkshuse og nye moderne værelser til små mødelokaler og store auditorier.