Er du til unik teknik, har du flair for det tekniske og søger du en stilling med fantastiske udviklingsmuligheder? Så har Elvstrøm Sails i Aabenraa jobbet til dig! Vi er blandt Europas absolut førende producenter af sejl, og er i indkøringsfasen med et top-tunet produktionsapparat og -teknologi, hvortil vi søger en maskinoperatør.
Da vi er i indkøringsfasen med en ny maskine, er det samtidigt din chance for at være med fra start. Kort sagt, et job med stort udviklingspotentiale. Produktionen hos Elvstrøm Sails er kendetegnet ved at være et miks af skræddersyede produkter og standardvarer. Du kommer til at være med i produktionen af begge dele i en virksomhed, der i disse år er midt i en rivende udvikling med stadig flere storkunder, større efterspørgsel og nye behov.
Om dig:
Vi søger en ny kollega med indsigt i teknik både hvad angår maskiner og computere. Måske er du maskinoperatør, eller måske har du tidligere erfaringer, der peger i den retning.
Men vigtigst er at du er en selvstændigt tænkende kandidat, som har teknisk flair, er god til produktionsapparater og fremfor alt har mod på at dykke ind i en verden af sejl, hvor ingen opgaver er ens. Det er ikke en forudsætning, at du er sejler.
Om stillingen:
Vi tilbyder en spændende hverdag med gode muligheder for at skabe resultater og med mange spændende opgaver. Jobbet er med fast mødested på Elvstrøm Sails A/S, Paul Elvstrøms Vej 4 i Aabenraa. Jobbet er på fuld tid, 37 timer i ugen, og vil på sigt blive en fast fuldtidsstilling på vores aftenhold med en firedages arbejdsuge. På aftenholdet er arbejdstiden fra klokken 14.30 til 00.48 mandag-torsdag.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk