2107 job i Sønderjylland
2107 job i Sønderjylland

Pædagog til bostedet Sommerfuglen Fyn, Årslev

Sommerfuglen Fyn
Fyn
5792 Årslev
Pædagog søges til bostedet Sommerfuglen med 32-37 timer ugentlig.


Om Bostedet:

Sommerfuglen er et bosted for 15 voksne med nedsat psykisk funktionsevne samt psykiatriske udfordringer. Vi har 2 afdelinger, som ligger i Årslev på Fyn. Vi har eksisteret i 20 år og er en dynamisk arbejdsplads med plads til det hele menneske. Bostedet er oprettet som en almennyttig fond med en bestyrelse og har borgere på både midlertidigt og permanent ophold iht §§107 og 108.


Tilgang og metoder:

På Sommerfuglen gør vi os stor umage for at leve op til at have fokus på det hele menneske og bevare nysgerrigheden i det nære relationsarbejde. Det er vores hjertesag at arbejde med psykisk sårbare og udviklingshæmmede mennesker, hvor vi i hverdagen benytter Gentle Teaching og følgende tre elementer: praktisk botræning, kærlighed og neuropædagogik, som du kan læse mere om på vores hjemmeside som du finder med linket "Se jobbet" nedenfor.


Om jobbet:

Lige nu søger vi en ny medarbejder til 32 timer ugentlig, men hvis det er meget afgørende for dig at få fuld tid, kan vi sagtens prøve at komme dig i møde. Du vil have primær tilknytning til en afdeling, hvor der pt er 7 beboere i egne lejligheder. Vi er et team på 5 medarbejdere inkl. leder samt yderligere 3 medarbejdere, der indgår i begge afdelinger. Arbejdstiden vil være dag, aften og 2 dage i weekendvagt pr måned.


Vi lægger vægt på du:

• Er uddannet pædagog
• Har erfaring i at arbejde med psykisk sårbare voksne med nedsat psykisk funktionsevne.
• Har et holistisk livssyn og et positivt sind.
• Kan arbejde både dag, aften og weekend.
• Har gyldigt kørekort til bil
• Er mødestabil, psykisk og fysisk robust samt reel og loyal.


Som pædagog og kontaktperson for beboere, vil du indgå i personalemøder 2 gange om måneden, herudover supervision og temadage samt mulighed for faglig relevant efteruddannelse.


Ansøgningsfrist og samtaler:

Ansøgningsfristen er torsdag den 8. juni inden kl 12.
Samtaler forventes afholdt løbende og senest tirsdag 13. juni og med ansættelse efter aftale.

Samtalerne foregår i en uformel og afslappet atmosfære, hvor vi fortæller lidt mere om vores bosted, og hvor du får rig mulighed for at fortælle om dig selv, og stille uddybende spørgsmål til dine mulige fremtidige kolleger.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning på karina@sommerfuglen.nu


De bedste hilsner

Bostedet Sommerfuglen
Karina Rogren
Afdelingsleder
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk
Praktisk information
Indrykket: 19 maj 2023
Udløber: 08 jun 2023
Jobtype: Fuldtid
Arbejdsområde: Pleje og omsorg