2088 job i Sønderjylland
2088 job i Sønderjylland

Ansvarsfuld montør/mekaniker/tekniker med kontoropgaver

Meldgaard Miljø A/S
Syddanmark
6200 Aabenraa
Meldgaard Handel A/S er en af de største leverandører i Danmark til råstof, miljø, nedbrydning og genbrugs- industrien og har agenturer såsom Finlay,Terex Ecotec, Rockster, Portafill, Backers, Terex MDS.
I Meldgaard Handel A/S har vi igennem de seneste år haft vækst med salg, service, rådgivning og udlejning af beton knusere, sorteringsanlæg, træ-neddelere, stakkebånd osv.

Jobbet
Vi søger en teknisk kyndig medarbejder - der både skal være udekørende montør, som udfører service og reparationer på leverede maskiner i hele Danmark, og som skal arbejde på kontor samt klargøre maskiner på lageret i Aabenraa.
Du skal beskæftige dig med følgende områder:
• Klargøre maskiner inden levering
• Igangsætning og indkøring af leverede maskiner
• Lageropgaver i forbindelse med eget lager af slid- og reservedele
• Servicering og reparation af maskiner efter levering
• Telefon back up til vores kunder samt salg af slid- og reservedele
• Garantibehandling

Du får egen servicebil og vil indgå i et team af 5 dedikerede medarbejdere på kontoret i Aabenraa.

Om dig
Vi forestiller os, du har erfaring fra at arbejde med landbrugsmaskiner, lastbiler eller entreprenørmaskiner.

Vi forventer at du kan begå dig nogenlunde på tysk og engelsk, uden at det på nogen måde skal være perfekt. Du har kendskab til at bruge computer og IT systemer, det system vi bruger i vores arbejde er Navision samt Office pakken Excel, Word og Outlook. Oplæring finder sted.

Vi forventer at du tænker positivt og konstruktivt, er fleksibel og både kan arbejde selvstædigt og i et team – og sidst men ikke mindst, at du brænder for at yde vores kunder den bedste service.

Hos Meldgaard kan vi tilbyde en spændende og udfordrende stilling med gode løn- og ansættelsesforhold i en velkonsolideret familievirksomhed med over 50 års erfaring. Vores omgangstone er åben og uformel, og der er frihed under ansvar med korte kommandoveje.

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Klaus Meldgaard på telefon
20 33 72 04 eller send din ansøgning via linket senest den 11. juni 2023. Vi behandler ansøgningerne efterhånden som vi modtager dem, og vi lukker søgningen, når vi har fundet vores nye kollega.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk
Praktisk information
Indrykket: 16 maj 2023
Udløber: 11 jun 2023
Jobtype: Fuldtid
Arbejdsområde: Transport