2159 job i Sønderjylland
2159 job i Sønderjylland

Projektleder med konstruktionsbaggrund

Career
Syddanmark
6400 Sønderborg
Til Projektafdelingen søger Lachenmeier Monsun A/S en dygtig og selvstændig projektleder med konstruktionsbaggrund til at styre og drive forskelligartede projekter.

Lachenmeier Monsun har et mål om at være de bedste i branchen. Vi udvikler os konstant, investerer i fremtiden og vokser stødt - både organisatorisk, systemmæssigt og produktionsteknologisk. Projekt- og konstruktionsafdelingen har en bærende og central funktion i denne udvikling. Der er behov for at udvide afdelingen med en kollega til projekt- og konstruktionsarbejde i forbindelse med anlæg til korn- og foderstofindustrien, havneterminaler samt anlæg til håndtering af biobrændsel.


Arbejdsopgaver

Din hovedopgave som projektleder bliver at sikre gennemførsel af projekt fra kundekontakt over tilbud og ordre til aflevering og opfølgning hos kunde, hvor processer beskrevet i ISO 9001 følges. Du har ansvaret for at få løst alle opgaver i projektet inden for den aftalte tid, i aftalt kvalitet og til rette pris. Dette indebærer hele planlægningen af både de interne og eksterne processer.

Du har den koordinerende rolle overfor alle interessenter, herunder kunden, underleverandører, montageafdelingen, konstruktionsafdelingen, produktion, kvalitet og økonomi.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk
Praktisk information
Indrykket: 18 apr 2023
Udløber: 01 jun 2023
Jobtype: Fuldtid
Arbejdsområde: Projektledelse