Elevuddannelse i en international handelsvirksomhed
Dangaard
Syddanmark
6330 Padborg
Til opstart sommer 2023 søger vi to salgselever og en indkøbselev, som har lyst til at prøve kræfter med opgaver inden for salg, indkøb og handel i en international handelsvirksomhed. Drømmer du om en praktisk uddannelse, hvor du får en alsidig hverdag og selv kan være med til at sætte dit præg, så læs videre her!
Hvem er vi, og hvad tilbyder vi?
I Dangaard bliver du gennem din elevtid tilknyttet en af vores afdelinger. Afhængig af dine interesserer og kompetencer bliver du enten en del af vores Value Business team, som er specialiseret i brand building og strategisk distribution. Alternativt bliver du en del af vores salgs- og indkøbsteam, hvor vi handler med stærke mærkevarer bl.a. smartphones, gamingprodukter, TV og køkkenmaskiner. Du kommer til at arbejde med alle aspekter af salgs-/indkøbsprocessen og får gennem direkte dialog mulighed for at opbygge samarbejdsrelationer til vores kunder og leverandører i hele verden. Vores arbejdsmiljø er uformelt og præget af frihed under ansvar, hvor du kan selv være med til at sætte dit præg på din elevtid.
Vi tilbyder en attraktiv og spændende elevtid blandt engagerede kollegaer, som støtter dig under hele forløbet og klæder dig godt på til din fremtidige karriere. Hvis du har viljen, gejsten og lysten, er der mulighed for at gøre karriere i koncernen efter endt elevtid.
Om stillingerne
Som salgselev vil din elevtid bestå af en række salgsopgaver kombineret med kundepleje. Blandt de mange opgaver, der venter på dig er:
At håndtere salgsordrer og sikre at vores kunder får de ønskede varer til tiden At servicere kunder på diverse henvendelser At medvirke til at få kundeaftaler i ind- og udland i hus Kundeoprettelser
Som indkøbselev vil dine opgaver bl.a. bestå af:
At håndtere indkøbsordrer samt opfølgning på leverancer Kontakt til vores datterselskaber samt leverandører i ind- og udland Disponering af varer til sortiment og kampagner Deltagelse i leverandørmøder og messer
Fælles for stillingerne er, at du vil prøve kræfter med en bred vifte af forskellige opgaver. I takt med at du "vokser" i stillingen, får du gradvist mere ansvar og flere selvstændige arbejdsområder, som du selv skal varetage og udvikle.
Om dig
Du har enten gennemført en EUX, HHX eller STX/HTX med EUS. Alternativ har du nogle års erhvervserfaring og er i gang med en EUD. Vigtigst er, at du har afsluttet grundforløbet inden ansættelsesstart.
Som person er du udadvendt og selvstændig. Du er nysgerrig på handelsbranchen og kan se dig selv i branchen også på længere sigt. Derudover kan du nikke genkendende til nedenstående.
Du har en naturlig interesse for handel Du er pligtopfyldende og detaljeorienteret Du ønsker at udvikle dig personligt og fagligt Du har let til smil og er humørfuld Du taler og skriver dansk og engelsk. Kan du tysk er det et plus
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk