2119 job i Sønderjylland
2119 job i Sønderjylland

Meldgaard Transport A/S søger en dygtig disponent

Meldgaard Miljø A/S
Syddanmark
6200 Aabenraa
Har du erfaring som disponent eller chauffør inden for kørsel med, container, asfalt, sand, grus og jord?

Meldgaard Transport A/S er grundstenen bag Meldgaard Gruppen. Det hele startede med en enkelt lastbil, og mange af vore selskaber udspringer fra transportrelaterede opgaver. I dag varetager vi blandt andet transport af løst gods til større byggerier og entreprenøropgaver, containertømninger, asfaltkørsel mm. Specialer hvori vi føler os stærke og er solidt funderet på markedet.

Jobbet
Vi søger en disponent som sammen med vores nuværende team, kan varetage de forskellige opgaver der vedrører den daglige drift, hvilket omfatter disponering af vores entreprenør, container, kran og asfaltbiler. Geografisk opererer vi primært i region Syddanmark. Al kørsel foregår med biler på danske nummerplader og vi følger gældende overenskomst på området. Som disponent er du medansvarlig for daglig disponering, chauffører, klargøring af papirer til fakturering, driftsoptimering m.m. På IT siden er Navision det system, som vi bruger mest.
Vi sørger for oplæring, og dermed er et forudgående kendskab til Navision ikke et krav.

Om dig
Du har erfaring som disponent eller chauffør indenfor kørsel med ovenstående køretøjer. Erfaring med personaleansvar er en fordel. Du lægger vægt på høj service og kvalitet, er omstillingsparat og kan håndtere travle perioder i et til tider hektisk miljø.

Endvidere forventer vi at du:
• Er struktureret og har ordenssans
• Har gennemslagskraft og kan arbejde selvstændigt
• Har flair for IT og erfaring med Office pakken
• Har et godt kendskab til indenlandsk lastvognstransport
• Besidder godt købmandskab
• Er en god holdspiller med humor og godt humør

Hos Meldgaard Transport A/S kan vi tilbyde en spændende og udfordrende stilling med gode løn- og ansættelsesforhold. Vores omgangstone er åben og uformel, og der er frihed under ansvar med korte kommandoveje. Vi kan også tilbyde personalegoder såsom kantine, fitness, efteruddannelse m.m.

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte disponent Rasmus Jespersen på telefon 20337242.

Send din ansøgning via Søg stillingen senest den 19. februar 2023. Samtaler vil blive afholdt løbende, tiltrædelse snarest muligt.

Meldgaard • Askelund 10 • 6200 Aabenraa • Tlf. 74 33 72 00 • www.meldgaard.com
Meldgaard i dag: I alt 750 medarbejdere. Virksomheden består af 18 selvstændige afdelinger, hvor fokusområderne er Handel, Miljø og Transport. Hovedsæde: Askelund 10, 6200 Aabenraa. Her har ca. 150 personer deres daglige gang.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk
Praktisk information
Indrykket: 30 jan 2023
Udløber: 19 feb 2023
Jobtype: Fuldtid
Arbejdsområde: Logistik og spedition