2097 job i Sønderjylland
2097 job i Sønderjylland

Servicemontør/tekniker

Milcotec ApS
Syddanmark
6200 Aabenraa
Ønsker du at arbejde med opsætning, reparationer og servicering af malkeudstyr? Så er du måske vores nye medarbejder. Vi er en mindre virksomhed som har behov for at forstærke vores serviceafdeling med endnu en dygtig servicemontør/tekniker. Du bliver en del af et serviceteam, som løbende vedligeholder og servicerer kundernes malkeudstyr og tilbehør, ligesom der afhjælpes pludselige opståede stop/nedbrud.

Dine arbejdsopgaver er:

• Fejlfinding og reparation
• Montage af nyt og brugt udstyr
• Deltage i 24/7 vagtordning med det øvrige serviceteam
• Opgaver i hele Danmark, mens enkelte opgaver i udlandet også kan forekomme

God teknisk forståelse og højt serviceniveau:

Du har formentligt en baggrund som elektriker, mekaniker, automatikmekaniker eller lignende, hvorfra du har opnået god teknisk forståelse. Du kan også være nyuddannet - vigtigst er det, at du har hænderne ordentligt skruet på.
Som person er du serviceminded, kvalitetsbevidst og besidder en god ordenssans. Du arbejder selvstændigt, er fleksibel og god til at arbejde under pres. Du er positiv og i godt humør og trives i et miljø, hvor omgangstonen er fri og uformel.

Vores leverandører og et fåtal af kunder er internationale, hvorfor du behersker engelsk i skrift og tale. Derudover er flair for IT samt kendskab til landbruget en fordel.

Du har kørekort B.

Vi tilbyder:

• Løn efter kvalifikationer
• Dynamisk hverdag, hvor opgaver kan variere fra time til time
• Kørsel med egen servicevogn, hvor du typisk starter dagen hjemmefra
• Et team af dygtige kolleger og et uformelt arbejdsmiljø
• Frihed under ansvar, hvor du har stor indflydelse på din egen hverdag

Er du interesseret?

Send din ansøgning vedlagt kortfattet CV til kenny@milcotec.com snarest muligt. Vi kigger på ansøgningerne, som de kommer ind og kalder løbende til samtale.
Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Martin Staak på tlf. 51 64 00 50.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk
Praktisk information
Indrykket: 27 sep 2022
Udløber: 29 sep 2022
Jobtype: Fuldtid
Arbejdsområde: Landbrug, skov og fiskeri