2159 job i Sønderjylland
2159 job i Sønderjylland

Projektleder med konstruktionsbaggrund

JKS & Career
Syddanmark
6400 Sønderborg
Til Projektafdelingen søger Lachenmeier Monsun A/S en dygtig og selvstændig projektleder med konstruktionsbaggrund til at styre og drive forskelligartede projekter.

Lachenmeier Monsun har et mål om at være de bedste i branchen. Vi udvikler os konstant, investerer i fremtiden og vokser stødt - både organisatorisk, systemmæssigt og produktionsteknologisk. Projekt- og konstruktionsafdelingen har en bærende og central funktion i denne udvikling. Der er behov for at udvide afdelingen med en kollega til projekt- og konstruktionsarbejde i forbindelse med anlæg til korn- og foderstofindustrien, havneterminaler samt anlæg til håndtering af biobrændsel.


Arbejdsopgaver

Din hovedopgave som projektleder bliver at sikre gennemførsel af projekt fra ordre til aflevering hos kunde, hvor processer beskrevet i ISO 9001 følges. Du har ansvaret for at få løst alle opgaver i projektet inden for den aftalte tid, i aftalt kvalitet og til rette pris. Dette indebærer hele planlægningen af både de interne og eksterne processer.

Du har den koordinerende rolle overfor alle interessenter, herunder kunden, underleverandører, montageafdelingen, konstruktionsafdelingen, produktion, kvalitet og økonomi.

Du vil også skulle udfærdige projekttegninger i Autodesk Inventor og konstruere projektrelaterede maskiner og diverse konstruktioner. Det er lige fra at sikre videreudviklingen af råskitse til at få tilpasset og inkorporeret deltegninger til det færdige projektlayout. Udarbejdelse af de dertil hørende styklister og udskrivning fra vores ERP-system Axapta vil også være en del af dit arbejdsområde.

Som en naturlig del af arbejdet vil du selvfølgelig også samarbejde med salg ifm. tilbud og teknisk assistance.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk
Praktisk information
Indrykket: 04 aug 2022
Udløber: 01 sep 2022
Jobtype: Fuldtid
Arbejdsområde: Ledelse inden for ingeniør og teknik