2462 job i Sønderjylland
2462 job i Sønderjylland

Technical Product Manager - gerne nyuddannet

LINAK A/S
Syddanmark
6400 Sønderborg
Brænder du for elektronik? Har du lyst til at indgå i vores hurtigst voksende globale produktområde? Kan du bidrage til at sikre vores fortsatte vækst og dermed sikre, at vi bliver ved med at være de bedste i verden? Så er du muligvis vores nye Technical Product Manager.


Du vil indgå i et stærkt team med 6 kolleger, der sidder med produktansvaret for vores eksisterende produkter. Du vil få produktansvar for udvalgte produkter, som blandt andet indbefatter kundetilpasning af eksisterende produkter, fejlfinding og sparring på nyudvikling af produkter. Du vil opleve en meget varieret hverdag med mange samarbejdspartnere både internt og eksternt.


Vi er en ordreproducerende virksomhed og arbejder med højt volumen, så derfor er det vigtigt, at du arbejder med et LEAN mindset og har fokus på kostoptimering i en global verden.


Primære arbejdsopgaver

Kundetilpasninger af eksisterende produkter
Sikre produktets funktionalitet igennem hele produktets levetid
Gennemføre kost- og kvalitetsoptimeringer. Herunder in- og outsourcing
Gennemføre og dokumentere tekniske forbedringer på produkter, herunder tests
Support til kvalitets-, indkøbs-, salgs-, udviklings- og produktionsafdeling
Sikre at produkter er i overensstemmelse med gældende myndighedskrav
Teknisk support for en enkelt produktionscelle, der står for modificering af eksisterende produkter
Fejlfinding ved reklamationsbehandling
Specificere testbehov til egen- og fremmedproduktion på produkterne
Deltage som sparringspartner ved nyudvikling
Vedligeholdelse af dokumentation



Du

er (ny-)uddannet svagstrøms-/mekatronikingeniør eller erfaren elektronikteknolog/tekniker
har erfaring med analog og digital styrings- og instrumenteringsteknik
trives med mange igangværende opgaver og en til tider uforudsigelig hverdag
har en analytisk og struktureret tilgang til opgaver og er god til at prioritere
holder fokus på kvaliteten - også når vi har rigtig travlt
trives med en stor kontaktflade og kan lide variation i opgaverne
er udadvendt, er god til at arbejde i teams og har let til smil
har mekanisk forståelse
taler og skriver engelsk og dansk
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk
Praktisk information
Indrykket: 12 jul 2022
Udløber: 30 nov 2022
Jobtype: Fuldtid
Arbejdsområde: Elektroteknik