2168 job i Sønderjylland
2168 job i Sønderjylland

Maskinfører/maskinoperatør Norge/Sverige

Meldgaard Miljø A/S
Andet
77777 Udenfor Region Syddanmark
Er du vores kommende maskinfører/maskinoperatør?

Meldgaard Recycling A/S er verdensførende indenfor mobil slagge sortering, og vi har stor fokus på udvikling indenfor området. Vi arbejder inden for et nicheområde, som vi er allerbedst til, nemlig sortering af slagge i Danmark, Norge, Sverige, UK, Portugal, Tjekkiet, mv.

Vi har opbygget en knowhow og teknologi, som gør, at vi er markedsledende inden for sortering af slagger fra kraftvarmeværkerne. Denne proces har udlandet også fået øjnene op for, og Meldgaard har i dag anlæg flere steder i verden, bl.a. har vi 3 anlæg kørende i USA.
I Kolding har vi en metaloparbejdningsfabrik, hvor metallerne fra slaggen sorteres op i fraktioner - aluminium og kobber som leveres til smelteværker.
Vi har igangsat mange forskellige aktiviteter og opsøger løbende nye forretningsmuligheder.

Jobbet som maskinfører/maskinoperatør foregår på et mobil sorteringsanlæg der består af 3-4 sorteringsenheder med tilhørende udstyr. Din dagligdag vil bestå af kørsel med gummiged og gravemaskine, samt løbende rengøring, vedligehold og reparation af de mobile sorteringsmaskiner. Du hjælper også med ned- og opstilling af maskiner og anlæg. Du er produktionsorienteret og er ikke bange for at blive udfordret. Du er nysgerrig på teknik og ikke bange for at tage fat og lære nyt og blive lidt beskidt.
Du kommer primært til at arbejde i Norge og Sverige, men du skal være indstillet på, at andre lande kan komme på tale.
Du kommer til at arbejde i et hold på 2-3 medarbejdere og vil få en grundig oplæring. Der vil blive stillet en bil til rådighed. Overnatning foregår normalt i lejebolig i umiddelbar nærhed af arbejdsstedet.
Du bliver en del af en afdeling med ca. 40 medarbejdere, hvor vi lægger stor vægt på, at have en god arbejdsdag sammen med gode kollegaer, der hjælper hinanden med det daglige arbejde.

Du har en baggrund som maskinfører, mekaniker, knusehold, landbrug eller lignende. Du har interesse og god forståelse for teknik samt maskiner og deres funktion. Dine hænder er godt skruet på og har teknisk snilde. Du elsker nye udfordringer, vil gerne lære nyt og er en fighter af natur. Du tager ejerskab i dit job, og brænder for at gøre en forskel.

Det er samtidig vigtigt at du:
• Er fleksibel og kan arbejde i nogle weekender
• Arbejder resultatorienteret
• Vedligehold og reparationer er naturligt for dig
• Kan arbejde selvstændigt og samtidig er du en god teamplayer
• Kan lide at arbejde ude og have langt på arbejde
• Har godt humør som du deler med kollegaer og kunder
• Tager sikkerhed seriøst og har en god ordenssans

Hos Meldgaard kan vi tilbyde en spændende og udfordrende stilling med gode løn- og
ansættelsesforhold i en velkonsolideret familievirksomhed med over 50 års erfaring. Vores omgangstone er åben og uformel, og der er frihed under ansvar med korte kommandoveje.

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, så kontakt afdelingschef Britt Rerup på tlf. 7433 7233 eller send din ansøgning via Søg stillingen senest den 12. August 2022. Samtaler vil blive afholdt løbende. Tiltrædelse snarest muligt.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk
Praktisk information
Indrykket: 12 jul 2022
Udløber: 12 aug 2022
Jobtype: Fuldtid
Arbejdsområde: Industriel produktion