2204 job i Sønderjylland
2204 job i Sønderjylland

Bogholder med kundeflair til debitor opgaver

Fleggaard Leasing
Syddanmark
6330 Padborg
Er du uddannet bogholder og har lyst til at prøve kræfter med debitorbogholderi i Sønderjyllands største leasingselskab? Vil du gerne være en del af et kompetent team, hvor vi sparrer og hjælper hinanden, så vi sammen skaber gode resultater. Hvis ja, så læs videre her!

Om Accounting & Controlling afdelingen hos Fleggaard Leasing

I vores afdeling har vi ansvaret for bogholderiet i Fleggaard Leasing samt vores datterselskaber Focus Flex Leasing og Forza Leasing. Vores virksomhed og opgaverne i afdelingen vokser, så vi har brug for en ny kollega, som har lyst til at blive en del af vores team. Vi er i dag 14 medarbejdere bestående af bogholdere, controllere og elever. Du vil komme til at samarbejde tæt med 2 andre debitor bogholdere, så der vil være rig mulighed for grundig oplæring, sparring og hjælp i dagligdagen.


Vi tilbyder

Hos Fleggaard Leasing ”spiller vi hinanden gode”. Vi sørger for at vores medarbejdere udvikler sig – både individuelt og som del af et team. Vi har en flad organisation, hvor dialogen er tæt og konstruktiv. Udover daglig sparring med kolleger og leder, samt en grundig oplæringsplan, tilbyder vi også muligheden for ansvar, hvis du har lysten og evnerne. Derudover er her altid plads til et godt grin - også når det går stærkt.


Om jobbet

Som bogholder hos os vil du i samarbejde med dine to nærmeste kolleger få ansvar for den fulde proces i forbindelse med debitorbogholderi for en kundegruppe.


Dine arbejdsopgaver vil bl.a. indeholde:

Fakturering og daglig bogføring
Kundeoprettelse
Opfølgning på vores debitorer
Besvarelse af kundehenvendelse pr. telefon og mail
Koordinering og opfølgning på inkasso- og rykkersager


Om dig

Du har en baggrund som bogholder eller lignende. Du kan godt være nyuddannet eller ikke have erfaring med debitorbogholderi fra tidligere. Det afgørende er derimod at talhåndtering falder dig både nemt og naturligt. Du eksekverer på dine opgaver med høj kvalitet inden for de fastsatte deadlines. Du arbejder struktureret og systematisk og er god til at følge op. Du er god til at kommunikere og samarbejde på en professionel måde og evner konstruktivt at formidle også til kunder i f.eks. inkassosager.

Er du desuden god til at tænke i optimeringsmuligheder og bidrage konstruktivt til forandringsprocesser er det et plus.


Spørgsmål

Vi håber at høre fra dig. Så grib chancen, og send os allerede i dag et par ord om dig selv - og hvorfor vi skal vælge dig. Vi afholder samtaler løbende og lukker stillingen, så snart vi har fundet det rette match.

Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Accounting og Controlling Manager Kenneth Knudsen på tlf.: +45 7213 2035
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk
Praktisk information
Indrykket: 12 maj 2022
Udløber: 30 jun 2022
Jobtype: Fuldtid
Arbejdsområde: Økonomi og regnskab