1760 job i Sønderjylland
1760 job i Sønderjylland

Praktik for dig, der vil det udførende indenfor entreprenørbranchen

Arkil A/S
Syddanmark
6400 Sønderborg
Vil du arbejde sammen med erfarne entrepriseledere og entreprenører, hvor du skaber fundamentet for din fremtidige faglighed og kompetencer? Så vælg et praktikophold hos Arkil Anlæg i Sønderborg. Vi søger lige nu en ingeniør-/bygningskonstruktørstuderende i praktik i efteråret 2022.


Sæt dit aftryk på Danmarks infrastruktur

Du bliver tilknyttet vores anlægsdivision, der udfører alle former for anlægsarbejder, afvandingsarbejder, belægningsopgaver, byggemodninger mm. Du får udgangspunkt fra vores anlægsafdeling i Sønderborg. Opgaverne løses ofte i samarbejder på tværs af Arkils organisation, som omfatter Bro & Beton, Fundering, Asfalt, Miljøteknik og Tunnelering.


Whats in it for you ?

Vælger du at søge praktik hos os, får du rutine i og erfaring med følgende arbejdsopgaver:

- KS-arbejder, div. dokumentation
- Tidsplan (opdatering ift. fremdrift. Tilpasning af rev. tidsplan sammen med ansvarlig projektleder)
- Administrativ opfølgning på sikkerhedsarbejder (mønsterrundering mv.)
- Økonomi (hjælp til ansvarlig projektleder af dokumentation til aconto afregning og ekstraarbejder)
- Deltagelse i bl.a. byggemøder og sikkerhedsmøder


For den målrettede praktikant vil det være muligt at få udfordringer og muligheder i form af ansvar for egen opgave i praktikperioden.

Vi har solid erfaring med at have studerende i praktik. Vi tror, at den bedste måde at lære på, er ved at prøve tingene af i praksis og opbygge rutiner. Du støber på den måde et solidt fundament for en faglig forståelse, som du bygger resten af din uddannelse og kommende karriere på.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk
Praktisk information
Indrykket: 24 apr 2022
Udløber: 08 maj 2022
Jobtype: Elev, Trainee & Lærling
Arbejdsområde: Bygge- og anlægsteknik