2077 job i Sønderjylland
2077 job i Sønderjylland

Projektingeniør til projektering af procesanlæg

JKS & Career
Syddanmark
6580 Vamdrup
Lobe ApS er med hovedsæde i Vamdrup en attraktiv og dynamisk ingeniør- og handelsvirksomhed, der tager miljø og den grønne omstilling alvorligt. Som nichevirksomhed med ekspertise inden for fortrængningspumper og procesudstyr leverer de produkter og løsninger til et bredt udsnit af kunder, så som industrivirksomheder og offentlige institutioner.

Om jobbet
I teknisk afdeling sidder man med intern support til kunder og samarbejde med leverandører. Du kommer til at sidde i en afdeling med stærk faglig sparring og sidemandsoplæring fra kompetente kollegaer, der kan bidrage med stor viden om arbejdsgange og produkter, kunder og leverandører.

I jobbet sidder man med følgende arbejdsopgaver:

Dimensionering, konstruktion og 3D tegning af diverse maskiner (typisk pumper med tilhørende rørføring, ventiler og styringer)
Udarbejdelse af løsningsforslag/teknisk afklaring i tæt dialog med kunden og leverandører, herunder udarbejdelse af:
3D layout forslag
PI-Diagrammer
Styringsbeskrivelser
Udlægning af pumper ved hjælp af diverse selekteringsprogrammer, herunder:
Tryktabsberegninger
Dimensionering af motorer og frekvensomformere m.m.
Afklaring af materiale og dokumentationskrav
Teknisk backup for sælgerne i Danmark, Norge og Sverige
Indkøb og projektledelse, herunder ordrebehandling af diverse projekter

Som person forventer vi, at du har en struktureret og detaljeret arbejdsform, at du kan sætte dig ind i vores kunders sted og brænder for at finde den rette løsning. Du kommer gerne med nogle års erfaring fra en lignende stilling og har gode tegningskundskaber og kommunikative evner.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk
Praktisk information
Indrykket: 23 jan 2022
Udløber: 21 feb 2022
Jobtype: Fuldtid
Arbejdsområde: Bygge- og anlægsteknik