2093 job i Sønderjylland
2093 job i Sønderjylland

Chef til Bulk Transport A/S

Meldgaard Miljø A/S
Syddanmark
6200 Aabenraa
Chef til Bulk-Transport A/S
Vil du stå i spidsen for at lede og styre den fortsatte udvikling i selskabet?

I Bulk-Transport A/S disponerer vi over 80-140 biler på dagsbasis. Der er tale om forvogn/hænger, suge/blæsebiler, tiptrailere, Walking Floor og trucktrailere til palle leveringer.
Vi tilbyder alt inden for vognmandskørsel og læsning med egen læssemaskine – vi kører med foderstoffer, træpiller, byggematerialer m.m. alt efter behov. For nærmere information se linket www.bulk-transport.dk.

Jobbet
Bulk-Transport har over de seneste fire år gennemgået en fantastisk udvikling. Med en omsætning på den gode side
af 200 mio., har selskabet nået en størrelse, hvor vi mener, det er rette tid til at ansætte en ny chef til selskabet.

Vi søger derfor en chef, med relevant lederuddannelse og mangeårig erfaring med ledelse, der med stor gennemslagskraft, empati og vilje vil stå for den daglige drift og den fortsatte udvikling af selskabet.
Fundamentet er godt – med et stærkt hold af medarbejdere (19 funktionærer, og 65 egne chauffører), velfungerende processer, langvarige samarbejdspartnere, spændende og bred kundeportefølje.

Bulk-Transport er en del af Meldgaard Gruppen, hvor der bl.a. er fælles stabsfunktion med HR, Økonomi, IT m.m. Her vil du også blive en del af chefgruppen, hvor der er rig mulighed for sparring med koncernens øvrige afdelingschefer.

Om dig
Du har stor erfaring med ledelse og udvikling af en virksomhed. Branchekendskab vil være en fordel, men absolut ikke et krav.

Endvidere forventer vi, at du:
• Personligt er du visionær og strategisk funderet med blik for helheden
• Har gode forhandlingsevner
• Brænder for ledelse
• Har erfaring med organisationsudvikling
• Har et godt drive og er stærk på økonomi og forretningsforståelse
• Har kendskab til ISO-certificering

Hos Bulk-Transport A/S kan vi tilbyde en spændende og udfordrende stilling med gode løn- og ansættelsesforhold. Vores omgangstone er åben og uformel, og der er frihed under ansvar med korte kommandoveje. Vi kan også tilbyde personalegoder såsom kantine, fitness, m.m.

Send din ansøgning via Søg stillingen – senest den 7. februar 2022. Tiltrædelse snarest muligt.
Har du uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomidirektør Johan Nielsen på tlf. 20337319.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk
Praktisk information
Indrykket: 17 jan 2022
Udløber: 07 mar 2022
Jobtype: Fuldtid
Arbejdsområde: Ledelse