2126 job i Sønderjylland
2126 job i Sønderjylland

Proceskoordinator

JKS & Career
Syddanmark
6392 Bolderslev
Kohberg Bakery Group A/S er i en fortsat positiv udvikling med øget aktivitet, og til afdelingen Business Proces Management søger vi derfor en proceskoordinator til en spændende og vigtig stilling.


Om jobbet

Det drejer sig om en nyoprettet stilling, hvor du vil indgå i et tæt samarbejde med lederen af afdelingen, der i dag bl.a. bestrider en tilsvarende rolle.

Afdelingens fornemste opgave er at udvikle, standardisere, effektivisere og integrere nuværende processer i ERP-systemet - dette til en bedre udnyttelse og til en større transparens for hele virksomheden. Opgaven omfatter dele af systemprocessen og gælder for Kohbergs tre bagerier – alle placeret i Danmark.

Jobbet indebærer, at du indsamler viden og bidrager med input til ERP-projektet, eller en ERP-integration. Du bliver samtidig en vigtig ambassadør for projektet, herunder både som deltager og eksekvator af den løbende udrulning. Arbejdet omfatter derfor også udarbejdelse af procesdiagrammer, dokumentation og vejledninger. At deltage i testsessioner, planlægge og udarbejde undervisningsmateriale samt undervise og supportere kommende superbrugere bliver en naturlig del af dit job.


Om dig

Vi forestiller os at du har en relevant erfaring og kendskab til forretningsprocesser samt til udrulning af ERP- eller IT-projekter (her gerne M3). Erfaring inden for supply chain og produktion er en klar fordel og erfaring med fødevarer og sikkerhed ville være helt ideelt.

Har du en god forståelse for data, tabeller og strukturer og gerne også kendskab til SQL, vil dette være en fordel. For at lykkes i jobbet er det væsentligt, at du har gode planlægningsevner, er vant til at gennemskue komplekse arbejdsprocesser og kan tænke ud af boksen. Med dine stærke kommunikative evner opbygger du tillidsfulde samarbejdsrelationer og trives i rollen med at træne dine kollegaer.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk
Praktisk information
Indrykket: 10 jan 2022
Udløber: 16 jan 2022
Jobtype: Fuldtid
Arbejdsområde: Ledelse