1174 job i Region Syddanmark

Projektleder

Region Syddanmark
Syddanmark
7100 Vejle
Vil du være en del af vores nye udviklingsprojekt, som skal understøtte psykiatriske borgere/patienter på arbejdsmarkedet?

Så skal du måske være vores nye tovholder for projektet "På arbejdsmarkedet med peerstøtte - et udviklingsprojekt i Region Syddanmark".

Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2019-2022 har Region Syddanmark fået bevilget midler til et udviklingsprojekt, som har til formål at fastholde og inkludere borgere/patienter med en psykiatrisk lidelse på arbejdsmarkedet. Det skal ske ved, at borgere/patienter, der er i behandling i psykiatrisygehuset og tilknyttet jobcentret, tilbydes støtte fra en peer-medarbejder, der er brobygger, og som kan være med til at understøtte patientens forløb ind i jobcenter, på virksomheder, uddannelsessteder mv.

Region Syddanmark har allerede implementeret en peer-to-peer indsats på de psykiatriske afdelinger, og regionens Psykiatriplan 2020-2024 indeholder bl.a. en ambition om ansættelse af flere peer-medarbejdere. Projektet skal derfor udbrede kendskabet og anvendelse af peerstøtte på beskæftigelsesområdet i kommunerne og virksomheder.

Til at styre projektet fra start søger vi en tovholder, som skal stå i spidsen for at planlægge, facilitere og drive de aktiviteter, der understøtter samarbejde og kompetenceløft i projektet.
Indrykket: 14-02-2020 17:17:13
Ansøgningsfrist: 01-03-2020 23:59:00






Praktisk information
Indrykket: 14 feb 2020
Udløber: 01 mar 2020
Jobtype: Fuldtid
Arbejdsområde: Psykologi og psykiatri