2086 job i Sønderjylland
2086 job i Sønderjylland

Shippingassistent med eksportopgaver inden for FMCG

JKS & Career
Syddanmark
6392 Bolderslev
Er du en af de servicemindede ildsjæle med shippingbaggrund? Brænder du for teamindsatsen, og følger du opgaverne til dørs? Trives du med at opsøge ny viden? Så hører vi meget gerne fra dig snarest.

Kohberg Bakery Group A/S er fortsat i en positiv udvikling med et øget aktivitetsniveau, og til eksportteamet søger vi derfor en skarp og serviceminded shippingassistent.


Om jobbet

Som shippingassistent kommer du til at arbejde med en bred portefølje af opgaver. De spænder lige fra kundeservice generelt over tilbudsgivning og indtastning af ordrer og data i systemet til booking af transport.

Du vil varetage både registrering og intern koordinering af vareprøver til kunder lige fra bestilling til forsendelse. Det kan være både færdigvarer og nye produkter, og det vil typisk dreje sig om varer til EU, EØS og tredjelande. Opfølgningen på ordrer, varelager og på planlægning af produktion samt opfølgning på transport hos speditører og vognmænd vil naturligt ligge inden for dit ansvarsområde.

Jobbet indebærer i særdeleshed også sikring og håndtering af den krævede dokumentation, diverse certifikater, korrekte etiketter og kontrol af toldkoder. Behandling af evt. reklamationer kan også forekomme. Det vil generelt være en naturlig del af din hverdag at skulle følge op og koordinere mellem kunde, sælger, ordrekontor og transportør.

Derudover vil opdateringer af GS1 på både tysk og engelsk høre til dine opgaver, hvorfor dine sproglige kundskaber er vigtige. Dette gælder selvfølgelig også for kundeservicedelen. Og sidst men ikke mindst står fakturering, månedsafslutning på transport og håndtering af reklamationer på din to-do-liste.

Det betyder, at du vil få en stor berøringsflade internt med eksport- og produktchefer, produktudvikling, kundeservice, produktion, planlægning, varesikring og kvalitet og ikke mindst frostlagerne i Haderslev og Bolderslev.

Du vil blive en af del af eksportteamet med 4 kollegaer, der til dagligt sidder i Haderslev, og du vil referere til eksportchefen.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk
Praktisk information
Indrykket: 21 dec 2021
Udløber: 01 feb 2022
Jobtype: Fuldtid
Arbejdsområde: Logistik og spedition