2167 job i Sønderjylland
2167 job i Sønderjylland

Kunde- og personalekonsulent

JKS & Career
Syddanmark
6400 Sønderborg
Vi søger en proaktiv og analytisk kunde- og personalekonsulent til afdelingerne i Sønderborg/Aabenraa, hvorfra vi servicerer en lang række store og små virksomheder med såvel danske som udenlandske medarbejdere.

JKS er Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau. Du vil blive en del af et engageret team på en meget dynamisk arbejdsplads med glade kollegaer, loyale kunder og tilfredse medarbejdere.


Jobbeskrivelse:

Din fornemste opgave vil være gennem troværdighed og ordholdenhed at servicere en af vores storkunder og skabe merværdi for kunden i form af JKS-konceptløsninger inden for fleksibel bemanding.

Aktiv pleje og servicering af kundens forskellige vikaransvarlige via dialog omkring behovsafklaring er en selvfølge for dig. Screening efter nye medarbejdere i vores database og hos andre relevante kilder vil høre til dine daglige opgaver.

Samtaler med nye medarbejdere for afdækning af jobkompetencer og kvalifikationer samt udvælgelse og præsentation af kandidater til kunden er en stor del af din hverdag, ligesom servicering af de eksisterende og kommende medarbejdere falder dig naturligt.

Du kommer til at styre selve bemandingslisten over de medarbejdere, der er i arbejde hos kunden. Det indbefatter videreformidling og udlevering af relevant information, arbejdstøj, arbejdsinstrukser, kontrakt osv. Dette vil ske i tæt samarbejde med dine teamkolleger.

På sigt kan der blive tale om en koordinerende rolle i storkundeteamet, dette inkluderer ansvaret for udsendelse af diverse rapporter og opfølgning på KPI’er.

Din base vil hovedsageligt være på kontoret i Sønderborg, men du må i starten påregne også at være en del af vores bemanding i Aabenraa med ca. 2 dage om ugen. Ved kundebesøg køres der i egen bil til statens gældende kilometertakst.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk
Praktisk information
Indrykket: 03 dec 2021
Udløber: 01 jan 2022
Jobtype: Fuldtid
Arbejdsområde: Personale og HR