2462 job i Sønderjylland
2462 job i Sønderjylland

Udviklingsingeniør – Embedded elektronik (HW)

LINAK A/S
Syddanmark
6400 Sønderborg
Brænder du for udvikling af hardware, og kunne du forestille dig en hverdag med konstruktionsopgaver, PCB-layout, EMC, simulering, test, dokumentation og samarbejde med leverandører? Så er du måske vores kommende kollega. Vi søger en udviklingsingeniør til udvikling af nye produkter inden for DESKLINE® og HOMELINE® segmenterne.

Du bliver en del af en afdeling med 15 elektronikudviklere, der sammen med 14 softwarespecialister arbejder med udvikling af embedded elektronik til motorstyring og reguleringer i vores produkter. Et område, der vokser støt og bliver en stadig større del af vores produkter.

Elektronik produktudvikling hos LINAK omfatter alle kendte discipliner som konstruktion, simulering, PCB-layout, EMC, test, dokumentation, leverandørsamarbejde m.m.
De produkter vi udvikler indeholder typisk en SMPS, effektelektronik, motorstyringer og mikroprocessorer samt i nogle tilfælde bluetooth-baserede sender/modtagere. Du vil således kunne komme til at beskæftige dig med forskellige former for switch komponenter, FET H-bro motorudgange, SMPS forsyninger m.m.

Da vi arbejder projektorienteret, vil HW udviklingen ske i tæt samarbejde med SW ingeniører og delvis i samarbejde med mekanisk udvikling, produktion og indkøb. Du vil opleve en hverdag, hvor der arbejdes selvstændigt og målrettet, samtidig med at du altid har kollegaer at sparre med, da jobbet også kræver evnen til at kunne samarbejde og gøre brug af erfaringsudveksling.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk
Praktisk information
Indrykket: 30 nov 2021
Udløber: 31 jan 2022
Jobtype: Fuldtid
Arbejdsområde: Elektroteknik