2669 job i Sønderjylland
2669 job i Sønderjylland

Privatrådgiver til Sydbank i Padborg

Sydbank A/S
Syddanmark
6330 Padborg
Vil du være på hold med de allerbedste privatrådgivere? Og trives du i en glad, ambitiøs og samarbejdende kultur? Så har vi i Padborg jobbet, hvor du kan fokusere på god faglig rådgivning til kunderne og sund bankdrift med fokus på langvarige relationer. Vi har nogle af de mest tilfredse medarbejdere i branchen, og en af vore kolleger har fået nye udfordringer i banken, så nu mangler vi dig som en del af teamet i Padborg.


Om jobbet

Brænder du for at give unikke kundeoplevelser? Helt grundlæggende handler jobbet om at være en dygtig rådgiver, der kan skabe tætte relationer og en høj kundetilfredshed. Det gør du ved at levere nærværende og proaktiv rådgivning med forståelse for den enkelte kundes situation og aktuelle behov. Du gør en forskel for vores kunder – helt enkelt og ordentligt. Dine primære opgaver bliver at:

- have ansvar for din egen kundeportefølje
- yde en helhedsorienteret, struktureret og proaktiv indsats for dine kunder
- præsentere kunder for nye muligheder som fx låneomlægninger eller investering
- efterbehandle og følge op på kundemøder
- arbejde med nye kunder for løbende at udvide din kundeportefølje
- planlægge og deltage i salgsaktiviteter, fx gå-hjem-møder og events
- indgå i løbende dialog om din personlige plan for din fortsatte udvikling

Om dig

Du er uddannet finansøkonom, finansbachelor eller har en traditionel bankuddannelse. Måske har du allerede erfaring – men hvis du er ny rådgiver, sørger vi for at klæde dig godt på til en spændende karriere i branchen. Vi skal nok støtte dig fagligt indenfor bolig, pension og investering, hvis du selv kommer med de rigtige forudsætninger og ikke mindst viljen til at lykkes. Du trives med at være opsøgende i dialogen med kunderne, og du har lyst til at være tilgængelig for kunderne.

I Padborg arbejder vi systematisk med mål og konstruktiv feedback, så du udvikler dig og bliver dygtigere. Du skal derfor kunne trives i en kultur, hvor åbenhed og dialog er højt prioriteret.

Da du har mange sideløbende opgaver, får du brug for både et godt overblik og en struktureret arbejdsform.

Endelig er det meget vigtigt, at du er en teamplayer, der kan lide at hjælpe andre. Stærkt sammenhold og hjælpsomhed er vigtige grundpiller i hverdagen i Sydbank i Padborg.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på sydjob.dk
Indrykket: 18-11-2021 16:46:41
Ansøgningsfrist: 17-12-2021 23:59:00


Praktisk information
Indrykket: 18 nov 2021
Udløber: 17 dec 2021
Jobtype: Fuldtid
Arbejdsområde: Finans og forsikring