2065 job i Sønderjylland
2065 job i Sønderjylland

Fleggaard Leasing søger to erfarne bogholdere

Fleggaard Leasing
Syddanmark
6330 Padborg
Har du interesse for og erfaring med arbejdsopgaver inden for debitorafstemning, fakturering og bogføring? Har du samtidig lyst til at udvikle dig og lære nyt i en virksomhed der vokser, og som har store ambitioner for fremtiden? Hvis ja, så er du måske vores nye kollega i bogholderiet i Fleggaard Leasing, hvor vi søger to nye kollegaer til et velfungerende økonomi-team.


Om dig

Du har en positiv indstilling og en god team-spirit. Din imødekommende personlighed gør det let for dig at samarbejde med forskellige personer i organisationen, da du både er lyttende og kommunikerende. Derudover er du en person som:

- Er selvkørende og evner detaljen uden at tabe overblik
- Naturligt tager ansvar og følge opgaverne til dørs
- Altid overholder deadlines
- Er struktureret og grundig i dit arbejde


Om stillingen

Du vil få en stor berøringsflade internt i vores organisation, og bliver et vigtigt omdrejningspunkt i forhold til de øvrige afdelinger i Fleggaard Leasing samt vores kunder. Der venter mange spændende og afvekslende arbejdsopgaver på dig, hvor du har mulighed for at omsætte din viden og anvende den professionelt. Blandt opgaverne er bl.a.

- Debitorafstemning og -styring
- Fakturering og bogføring
- Bank- og kasseafstemning
- Kundeoprettelse
- Moms
- Månedsafslutning
- Diverse ad hoc-opgaver inden for bogholderiet.


Om Fleggaard Leasing

Hos Fleggaard Leasing er medarbejderne virksomhedens vigtigste ressource. Du vil opleve at blive del af en velfungerende Leasing virksomhed i rivende udvikling. Der er en flad struktur og alle medarbejdere ses som nøglemedarbejdere. Kulturen er præget af seriøsitet, samtidigt med at det er sjovt at gå på arbejde og alle bidrager positivt til det gode samarbejde. Vil du med på rejsen, så søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og CV.


Spørgsmål til stillingen

Vi holder samtaler løbende og lukker stillingen, så snart vi har fundet den perfekte kandidat. Så send os allerede i dag et par ord om dig selv - og hvorfor vi skal vælge dig.

Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Controlling & Accounting manager Kenneth Knudsen på telefon: +45 72 13 20 35
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk
Praktisk information
Indrykket: 17 nov 2021
Udløber: 17 dec 2021
Jobtype: Fuldtid
Arbejdsområde: Økonomi og regnskab