2741 job i Sønderjylland
2741 job i Sønderjylland

Arbejdsleder til TECHLINE

LINAK A/S
Syddanmark
6400 Sønderborg
Vi søger en arbejdsleder på daghold, der kan bidrage til, at vi fortsætter vores høje vækst. Vi er pt. ca. 75 medarbejdere i produktionen, der arbejder på 3 skift.

Du bliver en del af vores TECHLINE segment, der leverer aktuatorløsninger til industrielt brug. Området består af ca. 130 medarbejdere inden for produktion, salg, kvalitet, produktionsteknik, planlægning og udvikling.

For den rigtige kandidat er det et udfordrende og spændende job i et produktionsmiljø, der er baseret på LEAN og produktionsteams, og hvor man har stor indflydelse på vores evne til at levere varer til kunderne.

Medarbejderne i TECHLINE er fleksible, ansvarsbevidste og kompetente. De forventer derfor et højt informationsniveau og en leder, der forstår at inddrage dem i beslutninger og i forandringer.

Vi har brug for en arbejdsleder, som vil trives med en foranderlig hverdag, kan lide den menneskelige kontakt, og som ikke er bange for sætte klare forventninger op for medarbejdernes adfærd – og følge op på dem.

Du får reference til Director Operations og vil indgå i et driftsteam, der varetager arbejdsledelse, ordrebehandling / planlægning, sikkerhed & arbejdsmiljø, kvalitet, logistik, udvikling, produktionsteknik og vedligehold.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på sydjob.dk
Indrykket: 15-11-2021 15:13:31
Ansøgningsfrist: 31-12-2021 23:59:00


Praktisk information
Indrykket: 15 nov 2021
Udløber: 31 dec 2021
Jobtype: Fuldtid
Arbejdsområde: Industriel produktion