2669 job i Sønderjylland
2669 job i Sønderjylland

Praktik inden for Supply Chain

LINAK A/S
Syddanmark
6360 Tinglev
Vi søger studerende til praktik inden for supply chain som har gå-på-mod og lyst til at blive en del af et dynamisk team. Du vil – som en naturlig del af teamet – blive inddraget i problemstillinger, samt indgå i arbejdet med både større og mindre projekter.

Projekter inden for supply chain vil omhandle håndtering af den interne logistik. Du vil være med til at sikre løbende udvikling og forbedring af processer og opgaver med fokus på LEAN. Dine arbejdsopgaver kan fx komme til at handle om produktivitetsforbedring og optimering af lager, varehåndtering og vareflow. Har du erfaring inden for simulering kan disse kompetencer også komme i spil og blive udfordret.

Ved alle arbejdsopgaver er det en naturlig del af dagligdagen også at forstå organisationens behov og overføre dem til løsninger inden for dit område.

Eksempler på projekter/opgaver tidligere praktikanter har været involveret i:

- Kortlægning af vores emballageforbrug og afdækning af kostreduktionsmuligheder i samarbejde med produktionsafdelingerne og leverandører.
- Flow analyse af transport mellem bygninger og efterfølgende optimering af kørselsmønster
- Layoutændring af nyt lager med analyse af vareflow fra lager til produktion med efterfølgende optimering af flowet.


Du:

- er i gang med en relevant ingeniør- eller business universitetsuddannelse fx Operations and Supply Chain Management, Cand.merc. el. lignende
- har kendskab til LEAN management og finder det spændende at optimere og se muligheder
- er positiv, imødekommende og kan lide at kommunikere med andre
- er fleksibel og har gå-på-mod
- bliver motiveret af faglige udfordringer
- taler og forstår dansk på grundlæggende niveau

Hvorfor LINAK?

Løn under praktikperioden
Betalt kollegieværelse, hvis du ikke bor i nærheden
Ansvar for egne projekter og mulighed for at afprøve teori i praksis
Sociale arrangementer med de 15-20 andre praktikanter. Hvis du vil vide mere om, hvordan det er at være praktikant hos LINAK, kan du klikke her.
Evt. mulighed for et samarbejde om dit afgangsprojekt efterfølgende
Faglig sparring og udvikling med den praktikansvarlige
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på sydjob.dk
Indrykket: 24-09-2021 15:06:43
Ansøgningsfrist: 30-11-2021 23:59:00


Praktisk information
Indrykket: 24 sep 2021
Udløber: 30 nov 2021
Jobtype: Elev, Trainee & Lærling
Arbejdsområde: Produktions- og procesteknik