2009 job i Sønderjylland
2009 job i Sønderjylland

Administrativ koordinator til Fleggaard Leasing

Fleggaard Leasing
Syddanmark
6330 Padborg
Til administrationen på hovedkontoret i Padborg søger vi en struktureret og energisk administrativ koordinator på fuld tid.

I afdelingen håndterer vi alt omkring indregistrering af leasingbiler for Fleggaard Leasing, Fleggaard Auto og Focus Flex Leasing, så de er klar til udlevering. Du besidder en god talforståelse, kan arbejde struktureret og anvende Excel. Det falder dig naturligt, at kunne begå dig på tværs af organisationen, hvor det at arbejde sammen med andre er en selvfølge.

Konkret vil din arbejdsdag bestå af

- Håndtering af registreringsafgifter overfor Motorstyrelsen
- Udsendelse af leasingkontrakter og div. tillæg
- Bestilling af fabriksnye biler
- Bestilling af tankkort, GPS og dæk
- Forlængelser af leasingaftaler
- Klargøring af materiale til fakturering
- Div. administrationsopgaver (bl.a. håndtering af fællesmails, telefonbetjening osv.)

Har du erfaring fra leasing området er det en fordel, men ikke et krav. Vigtigst er, at du motiveres med administrativt arbejde og højt aktivitetsniveau. Du vil få en hverdag med spændende opgaver og dygtige kolleger indenfor hvert deres ansvarsområde.

Dine kvalifikationer

Du har en god portion administrativ erfaring og er rutineret bruger af Office-pakken. Det er en fordel, hvis du har arbejdet med Axapta – men det er ikke et krav. Du trives med nye udfordringer, overholder deadlines og motiveres af struktur og grundighed. Som person er du fleksibel, imødekommende og har gode samarbejdsevner. Desuden har du et godt humør og tilgår tingene med positivt sind.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Administration Manager Kristian Kjeldgaard Rasch på tlf. +45 72 13 20 77.

Vi holder samtaler løbende og lukker stillingen, så snart vi har fundet den perfekte kandidat. Så send os allerede i dag et par ord om dig selv - og hvorfor vi skal vælge dig.

Vi ser frem til at modtage DIN ansøgning!
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk
Praktisk information
Indrykket: 15 sep 2021
Udløber: 29 sep 2021
Jobtype: Fuldtid
Arbejdsområde: Finans og forsikring