2088 job i Sønderjylland
2088 job i Sønderjylland

Kunde- og personalekonsulent søges til JKS Vojens

JKS & Career
Syddanmark
6500 Vojens
JKS søger en proaktiv og robust kunde- og personalekonsulent til Region Sønderjylland, hvorfra vi servicerer en lang række store og små virksomheder med såvel danske som udenlandske medarbejdere. JKS er Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau. Du vil blive en del af et engageret team på en meget dynamisk arbejdsplads, med glade kollegaer, loyale kunder og tilfredse medarbejdere.


Jobbeskrivelse:

Din fornemste opgave vil være gennem troværdighed og ordholdenhed at servicere vores kunder og skabe merværdi for kunderne i form af JKS-konceptløsninger inden for fleksibel bemanding.

Aktiv pleje og servicering af kunder via dialog omkring behovsafklaring er en selvfølge for dig. Screening efter nye medarbejdere i vores database og hos andre relevante kilder vil høre til dine daglige opgaver.

Herudover vil samtaler med nye medarbejdere for afdækning af jobkompetencer og kvalifikationer samt udvælgelse og præsentation af kandidater til kunden være er en stor del af din hverdag, ligesom servicering af de eksisterende og kommende medarbejdere falder dig naturlig.

Du kommer til at styre selve bemandingslisten over de medarbejdere der er i arbejde hos kunderne. Det indbefatter videreformidling og udlevering af relevant information, arbejdstøj, arbejdsinstrukser, kontrakt osv. Dette vil ske i tæt samarbejde med dine teamkolleger.

Din base vil være på vores kontorer i det Sønderjyske, som p.t. indbefatter Vojens, Aabenraa og Sønderborg. Ved kundebesøg køres der i egen bil til statens gældende kilometertakst.


Om dig:

Det vil være en fordel, hvis du kommer fra et tilsvarende job i vikar-og rekrutteringsbranchen – men det er ikke et krav.

Vi forventer, at du trives med administrative opgaver og samtidig synes at det er spændende at have kontakten til og opsøge vores kunder jævnligt.

Du tænker og arbejder selvstændigt og trives med en tæt sparring i dit team. Du arbejder effektivt, struktureret og proaktivt med dine opgaver.

Din vilje, dit engagement og din positive indstilling gælder både overfor kunderne, medarbejderne og dine kollegaer. Du er af natur løsningsorienteret og arbejder altid for at skabe de bedste muligheder både for kunder og medarbejdere.
Troværdighed, ærlighed og ordholdenhed er en del af dine personlige værdier.

Til dine kvalifikationer hører derudover:

Flydende engelsk, gerne tysk og ”synnejysk”
Microsoft Office-pakken
Habil i Excel
Kendskab til Navision vil være en fordel
Evnen til målrettet at løse og lukke en opgave
En ydmyg tilgang til opgaven
At du kan bevare overblikket når det går rigtig stærkt
Fleksibilitet


Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk
Praktisk information
Indrykket: 26 aug 2021
Udløber: 01 okt 2021
Jobtype: Fuldtid
Arbejdsområde: Personale og HR