2109 job i Sønderjylland
2109 job i Sønderjylland

Formand søges til Entreprenørfirmaet Østergaard A/S

JKS & Career
Syddanmark
7100 Vejle
Entreprenørfirmaet Østergaard A/S søger en kompetent formand, som kan lede de dygtige medarbejdere på flere anlægsprojekter i den traditionelle anlægsafdeling. Som formand inden for jord, kloak og belægning har du ansvaret for den daglige ledelse.

Du møder ind på adressen, hvor projekterne er i gang, og dine opgaver vil bl.a. være:

Daglig ledelse på pladserne
Deltagelse i byggemøder
Kvalitetssikring af opgaver og projekter
Føre tilsyn med bl.a. brolægning, byggemodning og omlægning af vej
Samarbejde med projektlederne omkring daglig drift og økonomi
Deltagelse i koordinerings- og produktionsmøder
Materialebestilling og planlægning af materialer ud til pladserne

Din profil

Du har erfaring med jord-, kloak, belægnings- og forsyningsarbejde samt erfaring fra en lignende stilling. Du kan f.eks. have en uddannelse som anlægsstruktør. Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet som formand.

Derudover forventer vi, at:

Du har god tegningsforståelse, kan koordinere og styre projekterne
Du er på forkant og kan planlægge, da andres arbejde afhænger af dig
Du er forandringsparat og kan navigere mellem projekter, som løbende kommer ind
Du arbejder selvstændigt og trives med afvekslende opgaver
Du tager ansvar og forstår vigtigheden af veludført arbejde
Du prioriterer sikkerhed meget højt
Du er fleksibel og har gyldigt kørekort
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk
Praktisk information
Indrykket: 17 aug 2021
Udløber: 15 sep 2021
Jobtype: Fuldtid
Arbejdsområde: Bygge og anlæg