2065 job i Sønderjylland
2065 job i Sønderjylland

Salgs- og marketingkoordinator

JKS & Career
Syddanmark
6280 Højer
Kan du jonglere med mange bolde på en gang og stadig sikre fokus på dem alle? Er du stærk i tysk og engelsk, i både skrift og tale? Trives du i et uformelt miljø, hvor du på én gang er en del af et team med mange kasketter, samtidig med at du er specialist på dine egne områder? Så kunne dette måske være din kommende arbejdsplads.

M. Schack Engel A/S søger ny medarbejder til en central stilling i deres salgsafdeling. Det er en bred stilling med mange spændende opgaver, der spænder lige fra oversættelser, support og koordinering af nyopstartede kunder, til udarbejdelse af information til samarbejdspartnere, løbende kontakt med agenter og kontraktgennemlæsning.

Af andre opgaver vil der være:

Sparring med medarbejdere i administration og produktion
Koordinering og deltagelse på interne salgsmøder med agenter
Opfølgning på forsendelser og RMA til kunder med speciel set-up
Korrekturlæsning af brochurer, prislister samt produkttræningsmateriale
Koordinering, organisering og deltagelse ifm. messer i Danmark og udlandet – forventede rejsedage ca. 15 om året

Vi søger efter en serviceminded og struktureret person, med et godt overblik og erfaring fra en lignende stilling. En person med et godt drive, som både er relationsskabende, og som ved, hvad der skal til for at vedligeholde disse relationer. Du må gerne have arbejdet i et internationalt miljø før, evt. i en produktionsvirksomhed. Det er ønskeligt, at du har noget teknisk erfaring eller forståelse, men det er ikke et krav.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk
Praktisk information
Indrykket: 04 jun 2021
Udløber: 30 jun 2021
Jobtype: Fuldtid
Arbejdsområde: Marketing