2155 job i Sønderjylland
2155 job i Sønderjylland

Intern servicekoordinator med teknisk flair

JKS & Career
Syddanmark
6230 Rødekro
Hamag A/S søger en ny kollega til servicekontoret, som er bindeleddet mellem kunderne og vores servicemontører. Vi leder efter en udpræget teamplayer, hvor vidensdeling og fokus på tilfredse kunder er i højsædet.

Servicekontoret er omdrejningspunktet for de serviceaftaler, der er indgået med vores kunder. Herfra koordineres og planlægges opgaverne for de 22 montører, som opererer i hele Danmark.

Daglig kontakt med kunder og montører vil udgøre en stor del af din hverdag, hvor du yder enten online support eller tilkalder en servicemontør til stedet. Du vil blive ansvarlig for planlægning og fordeling af montørernes opgaver, herunder også det årlige service af anlæg hos kunderne. En anden vigtig funktion vil være koordineringen med salg, lager og produktion omkring reservedele og nye varer.

Du vil endvidere blive oplært i opsætning af vores tekniske udstyr i online databaser før installation samt overvågning og online support af udstyret.

Serviceteamet består af 4 kollegaer i dag, som typisk er dygtige håndværkere og tidligere montører. Serviceaftalerne ligger inden for løsninger til olie- og benzinindustrien samt betalingsenheder og tankløsninger, omfattende både hardware og hele softwaredelen.

Du bliver en del af Hamags serviceafdeling som sidder lokalt i Rødekro, og du vil referere til den kommercielle chef.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk
Praktisk information
Indrykket: 25 maj 2021
Udløber: 30 jun 2021
Jobtype: Fuldtid
Arbejdsområde: Industriel produktion