2576 job i Sønderjylland
2576 job i Sønderjylland

Compliance Officer til Compliance i Sydbank

Sydbank A/S
Syddanmark
6200 Aabenraa
Har du lyst til at blive en del af en velfungerende complianceafdeling i en af Danmarks største banker? Kunne du tænke dig at være med til at sikre, at Sydbank overholder gældende regler? Så er dette job måske det rigtige for dig. Vi søger en dygtig kollega med en lang videregående uddannelse, som har lyst til at blive en del af et stærkt fagligt miljø.

I Compliance undersøger vi bankens procedurer, og vi yder rådgivning til alle bankens forretningsområder. Vores arbejde skal gennemføres på en effektiv og tidssvarende måde, der altid understøtter bankens strategi og de krav, der stilles til fremtidens digitale bank.

Jobbet er afvekslende, og du vil varetage en række forskelligartede opgaver, der sikrer, at banken har tilstrækkelige procedurer og foranstaltninger til at overholde gældende love, markedsstandarder og interne regelsæt. Du får en bred kontaktflade til alle relevante fagområder og til specialister i eksempelvis juridisk afdeling, skatteafdelingen m.fl. Jobbet indeholder en del rapporteringsopgaver vedrørende observationer og konklusioner på de gennemførte undersøgelser. Rapporterne modtages af ledelsen i de enkelte fagområder og af bankens overordnede ledelse.

I Compliance lægger vi stor vægt på engagement, gensidig sparring og vidensdeling. Afdelingen er sammensat af forskellige fagprofiler, som hver især bidrager til forståelsen af bankens forretning, systemer og juraen bag. Sammen spiller vi hinanden gode, og vi tør udfordre hinanden.
Indrykket: 23-04-2021 17:36:29
Ansøgningsfrist: 16-05-2021 23:59:00


Praktisk information
Indrykket: 23 apr 2021
Udløber: 16 maj 2021
Jobtype: Fuldtid
Arbejdsområde: Finans og forsikring